23948sdkhjf

Værksted fejrede sine 40 år

Far og søn driver sønderjyske Byggebjerg Autoværksted. Jubilæum fejret med stor fest i søndags den 30. september.

AUTOVÆRKSTED Byggebjerg Autoværksted i Agerskov ved Aabenraa kunne søndag den 30. september fejre sit 40 års jubilæum.

Byggebjerg Autoværksted, som holder til på Byggebjerg 17, blev således stiftet tilbage i 1978, hvor Jørgen Severin, sammen med sin partner, etablerede sig.

Jørgen Severin er udlært hos Clausen Agerskov, et værksted med alle bilmærker.

Ti år senere trak partneren sig ud, og Jørgen Severin overtog hele værkstedet i 1988.

Sønnen Brian Severin indtrådte senere, i 1992, som medindehaver af værkstedet, som gennem årene har været udvidet flere gange.

Pladsen blev således for trang i 1986, da man fik installeret undervognsbehandlingsanlæg og derfor udvidede fra 200 til 250 kvadratmeter.

I 1993 opførte far og søn et karosseri-/opretterværksted og udvidede igen, denne gang med 100 kvadratmeter. I forbindelse med udvidelserne har værkstederne gennemgået en række moderniseringer.

Senest har værkstedet i 2015 udvidet med 450 kvadratmeter til salg af brugte biler.

Byggebjerg Autoværksted har været med i AutoPlus kæden fra starten, og den har man ingen planer om at forlade, oplyser Brian Severin.

Lærling blev svend

Værkstedet tæller i dag fem medarbejdere, blandt andet lærlingen Tobias R. Hansen, som på receptionsdagen fik sit svendebrev. Han fortsætter i firmaet som svend.

Værkstedet er specialister i Opel, og cirka 90 procent af kunderne er Opel-ejere.

Søndag den 30. september kl. 11-17 blev til en hyggelig dag for kunder og forretningsforbindelser, hvor blandt andet Jørgen Severins syv børnebørn hjalp til med at servere i ens tøj.

Byggebjerg Autoværksted er i øvrigt i gang med generationsskifte, hvor Jørgen Severin trækker sig tilbage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109