TIDSBESPARENDE Et af producenten Sikas mest populære produkter har fået en overhaling af de større, der gør, at dens kør væk-tid reduceres temmelig markant. Det er Sikas rudelim kaldet SikaTack, som går fra to timer til det halve, når det drejer sig om den sikre kør væk-tid. Rudelimen hærder og fungerer efter en time, når den får lov at virke mellem 5 og 35 grader celcius.
Sika lover samtidig, at limen er OEM-godkendt til alle bilmærker, og samtidig testes Sikas lim med en 95 procent fraktil dukke ved crashtest. Dukken er en smule tungere end normalt og afspejler, ifølge Sika, derfor en større del af befolkningen, når man skal analysere, hvad der sker med frontruder ved frontalsammenstød.
Hærdetider rasler ned
Den hurtighærdende rudelim er især en fordel for de typer af kunder, hvor hvert minut i princippet tæller. Man kan blandt andre forestille sig følgende scenarie: Et renovationsfirma har haft et uheld med en af deres renovationsvogne. Forruden er smadret, og det er ikke muligt at forsætte dagens arbejde. Normalt vil skaden betyde, at vognen skal tages ud af drift en hel arbejdsdag.
Det samme kunne ske for et rullende værksted eller et udrykningskøretøj. Renovationsfirmaet har i dette tilfælde ikke en ekstra vogn, som de kan sætte ind på ruten, og områder i byen vil derfor ikke få fjernet affald til tiden. Ifølge Sika var renovationsfirmaets rude på lager hos det lokale autoglasfirma, der heldigvis lige havde investeret i PowerCure-systemet fra Sika til arbejdet med ruden.
Hurtigt på gaden igen
Ved hjælp af rudelimen SikaTack Elite kunne man derfor hurtigt få renovationsvognen på gaden igen. SikaTack Elite er en accelereret polyuretan lim som hærder til original styrke på 60 minutter - det er ifølge producenten den nyeste teknologi inden for rudelimning. Autoglasmontøren får i det her tilfælde hurtigt lastbilen ind på værkstedet, skifter ruden og kunden kan bruge lastbilen uden nogen former for forbehold kort tid efter. Renovationsfirmaet var efterfølgende tilbage på ruten igen 11:00 samme dag.
Populær rudelim holder timeplanen
Hærdetiden rasler ned på populære rudelim, der blandt andet er attraktiv til køretøjer, som skal hurtigt på gaden igen.