23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Frie værksteder justerer på lærlinge-indsugningen

Dansk Bilbrancheråd bebudede på sit årsmøde fokus på især uddannelser og manglende arbejdskraft, samt kampen mod bilfabrikkerne om bildata.

INDSATSOMRÅDER Som skærende kontrast til nutidens højteknologiske biler trillede den næsten 120 år gamle danske Bremsbil ind på parkeringspladsen ved Golf Hotel Viborg, hvor de frie værksteder fredag holdt årsmøde - også kaldet repræsentantskabsmøde for de 33 lokale kredse af værksteder og mekanikere rundt i landet. Organisationen tæller nu 1854 medlemsvirksomheder, en stigning på 22 fra sidste år.



Netop højteknologi og kampen om data, med bilfabrikkerne som modpart, var et af de topprioriterede emner i hovedbestyrelsens beretning, fremlagt af landsformand Henrik Pedersen. Men især elementet om uddannelse og lærlinge fik mange af de 194 delegerede på talerstolen med kommentarer om alt lige fra nutidens slappe unge til at gribe i egen barm og tage sig godt af lærlinge - ellers er mor i røret straks efter, man har været skrap som mester; nok temmelig uhørt i Brembilens ungdom.



Vil mangle tusinder



Fakta er, at der nu mangler arbejdskraft i autobranchen. I 2025 vil autobranchen mangle hele 4000 personvognsmekanikere og 600 lastvognsmekanikere, hvis ikke branchen tager sig sammen, tordnede landsformand Henrik Pedersen som et kraftigt opråb til landets værksteder.



- Vi har svigtet og ikke levet op til vores forpligtelser. Situationen kalder på øjeblikkelig handling fra os værksteder for at få arbejdskraft. Mange unge er i skolepraktik, og det er helt galt, sagde Henrik Pedersen. Han kaldte desuden det nylige erhvervsskoleudspil fra regeringen for ganske fint, men ren "Ebberød Bank" hvad angår økonomien med tilskud samtidig med krav om årlige besparelser.



Norsk model, tak



Dansk Bilbrancheråd mener, at forklaringen på den ringe interesse for erhvervsuddannelserne i Danmark har en enkel forklaring.



- Unge af i dag er ganske enkelt ikke klar til, som 16-17-årige, at træffe et erhvervsvalg, der for de fleste gælder resten af livet. Den nemme løsning er så at vælge en gymnasial uddannelse, der udsætter valget i tre år. Derfor bør man kigge på den norske model, der indeholder et fælles toårigt grundforløb.



- Det er katastrofalt, at søgningen til erhvervsskolerne er faldet med 27 procent fra 2014 til 2017 på trods af reformen i 2014, der skulle optimere erhvervsuddannelserne, sagde Henrik Pedersen.



ALF fremhævet



Ligeledes nævnede formanden ALF, Autobranchen Lærlinge Forening, der blev stiftet i Vendsyssel i 2018 af en række ildsjæle blandt de frie værksteder. Foreningen optager alle lærlinge på tværs af mærke- og kædetilknytning i Vendsyssel, og har til formål at få lærlingene til selv at brande uddannelsen. Foreningen støttes af Vendsyssel-lokalforeningen, der, ud af lokalforeningens egenkapital, har indstiftet en lærlingebonus til de medlemmer af foreningen, der indgår uddannelsesaftaler. Bonussen udbetales med 5000 kroner årligt i tre år for at motivere medlemmerne til at indgå længerevarende uddannelsesaftaler.



DBR reservedel-analyse



I beretningen kom Henrik Pedersen videre ind på den såkaldte Force-rapport fra SKAD om alternative reservedele, og her er Dansk Bilbrancheråd i gang med en analyse, som medlemsvirksomhederne opfordres til at melde ind til omkring problemer med dele.



En ny taksatoruddannelse blev berørt, ligesom også Håndværksrådets hamskifte til SMVdanmark, der har haft positiv effekt både medlems- og politikmæssigt.



Brugtmomsordningen blev omtalt, idet Dansk Bilbrancheråd er trådt ind i sagen sammen med SKAD og SMVdanmark. Desuden har brug af genbrugsdele, og forsikringsbranchens modstand, nu større fokus i DBR end hidtil i forhold til reparationsregel-kampen, der nu er løst.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.168