23948sdkhjf

Ryds på opkøb i England

Svenskere har overtaget Mobile Windscreens Limited.

MATCH Svenske Ryds Bilglas AB, der er førende på det skandinaviske marked for rudeudskiftning og reparation, og som for tiden er ved at etablere sig i Danmark, har også været på opkøb i England. Ryds Bilglas har således købt det Bristol-baserede Mobile Windscreens Limited, som er en del af National Windscreens konsortiet med 13 medlemmer - næststørst inden for udskiftning og reparation af autoglas i Storbritannien.

Mobile Windscreens blev etableret af George Douglas i 1971 og havde sidste år en omsætning på over 40 millioner pund eller 336 millioner kroner.

Selskabet råder over 35 monteringssteder og en flåde på over 230 mobile enheder. Mobile Windscreens udfører også ADAS (Advanced Driver Assistance Systems) kamera-kalibrering på tværs af store dele af England.

Nyt kapitel

Al ledelse, bortset fra grundlægger og hovedaktionær George Douglas, som går på pension, og medarbejderne hos Mobile Windscreens Limited fortsætter i deres stillinger for at opretholde kontinuitet i virksomhedens næste vækstfase.

- Vi er nu i begyndelsen af et spændende nyt kapitel. De nye ejere erkender, at en stor del af Mobile Windscreens’ succes skyldes det hårde arbejde, dedikationen og ekspertisen hos vores medarbejdere. Vi er glade for resultatet, og alle os her på Mobile Windscreens ser meget frem til at arbejde sammen med de nye ejere, udtaler Phil Lomas, adm. direktør for Mobile Windscreens Limited.

Vigtigt skridt

- Vi er markedsleder i Skandinavien, men at komme til Storbritannien er et stort og vigtigt skridt for os i vores fortsatte vækstrejse. Mobile Windscreens og National Windscreens står for høj kvalitet, kontinuerlig udvikling og meget tilfredse kunder - de samme kerneværdier, som vi har i Ryds Bilglas. Det gør købet til et perfekt match, og vi ser frem til at komme i gang med at arbejde med virksomheden så hurtigt som muligt, udtaler Anders Jensen, adm. direktør hos Ryds Bilglas.

Ryds Bilglas blev etableret tilbage i 1947 af familien Ryd, som i dag ejer en del af selskabet sammen med hovedindehaveren, Nordic Capital Fund VIII. Ryds Bilglas har over 150 værksteder i de skandinaviske lande. Koncernen havde i 2017 et salg på over 700 millioner svenske kroner (500 danske) og vokser i højt tempo med cirka 350 ansatte.

Mere på www.rydsbilglas.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11