Auto-jura: Hvornår opstår en fejl egentlig?

JURA Købelovens reklamationsret er jo to år fra købstidspunktet. Reklamationsretten omfatter fejl, som var til stede på købstidspunktet - altså det man også kalder for oprindelige mangler. Det burde ikke være ukendt stof for dem, der professionelt handler med biler.



Der er en formodning for, at mangler, der viser sig inden for de første seks måneder, også var til stede på købstidspunktet - og at de mangler dermed er oprindelige, medmindre sælger kan afkræfte denne formodning. Det er den såkaldte formodningsregel.



Desværre tror mange sælgere, at man blot kan afvise fejl, der viser sig efter seks måneder, og de glemmer helt, at reklamationsretten faktisk er 24 måneder, således at det blot er et spørgsmål om, hvem der kan bevise om manglen er oprindelig eller ej.



Det skal tilføjes, at i vidt omfang lægges det også til grund, at det ikke kun er et spørgsmål om, hvorvidt manglen har været til stede ved købet, men også om hvorvidt fejlen har været under udvikling.



Det sidste er desværre et temmelig flydende begreb, idet man jo kan sige, at alle fejl faktisk er under udvikling, idet et nedbrud jo starter første gang en bil sættes i drift. På det tidspunkt starter nedbrydningsprocessen, og selv om det kan betegnes som almindelig slitage, ender denne nedbrydningsproces jo med på et tidspunkt at medføre, at en given del går i stykker.



Den balance er ganske svær altid at bedømme helt ensartet. Er det altid at betragte som en mangel, når en fejl er under udvikling? Det synes jeg ikke - netop henset til at alle komponenter jo bliver forringet over tid og ved brug.



Heldigvis ser Ankenævnet da som regel også med rimelig fornuftige og pragmatiske øjne på den form for udvikling.



Sælger fik medhold



På det seneste møde i Ankenævnet blev der behandlet to sager, som på hver deres måde omhandlede dette problem.



Den ene sag omhandlede en knapt 10 gammel bil, der havde kørt ca. 200.000 km., som blev købt for 40.000 kr.



Bilen blev godkendt ved syn lige inden købet. Få dage efter købet reklamerede kunden over at bilen lugtede. Forhandleren henviste til, at det kunne være afbrændt olie eller lign. fra det netop udførte service, og henviste køber til at vende tilbage, hvis det fortsatte.



Køberen meddelte få dage senere, at det var overstået og at bilen kørte som den skulle.



Der blev derfor ikke gjort yderligere fra sælgers side. Cirka fire måneder senere vendte kunden så tilbage med, at bilen igen lugtede og manglede trækkraft. Det var lige op til nogle helligdage, så forhandleren henviste køberne til, at bilen måtte på sælgers værksted, når helligdagene var overstået for at få undersøgt, hvad der var galt.



Det viste sig så, at kunden faktisk allerede havde indleveret bilen til et andet lokalt værksted, hvor det konstateredes at forbremserne var nedslidte og havde været varme.



Bilen var imidlertid adskilt og reparationen var sat i væk, hvorfor det ikke var muligt at få bilen til sælgers værksted. Efter reparationen krævede køber, at sælger skulle afholde udgifterne til reparationen, eftersom fejlen skulle skyldes en fastsiddende bremsecaliper, som formentlig også havde været årsagen til lugtgenerne umiddelbart efter købet.



Ankenævnet fik udarbejdet en sagkyndig udtalelse, som bekræftede, at det meget vel kunne tænkes, at en bremsecaliper havde siddet fast kort tid efter købet, men at det var gået i sig selv igen, så bilen havde fungeret korrekt i en periode.



Hen over vinteren blev det så galt igen, hvilket var årsagen til den nye reklamation. Den pågældende kunde fik imidlertid ikke medhold, på trods af at fejlen jo egentlig nok havde været under udvikling.



Klageren tabte sagen af to grunde, dels havde klager meddelt, at problemet var løst, og dels havde klager derefter ikke fulgt op på reklamationen, da det blev galt igen, og endelig havde klager valgt at lade bilen reparere på et andet værksted inden reklamationen var afgivet. Sælger havde derfor ikke fået mulighed for at afhjælpe fejlen.



Køber fik medhold



Den anden sag som blev behandlet, og med modsat udfald, omhandlede en seks år gammel bil, der havde kørt 80.000 km og havde kostet ca. 134.000 kr. Fejlen vedrørte koblingen.



Bilen var blevet testet hos FDM, og der var konstateret nogle enkelte fejl, herunder en mislyd fra motoren, som dog ikke var konkretiseret nærmere.



De øvrige fejl blev rettet, men ikke mislyden, som viste sig at blive værre, og som ved en senere reparation viste sig at stamme fra kobling og svinghjul. Den del var blevet afvist af sælger bl.a. med henvisning til FDM testen.



Ved en sagkyndig undersøgelse for Ankenævnet udtalte den sagkyndige, at fejlen på kobling og svinghjul havde været under udvikling på købstidspunktet, og at fejlen lå ud over det forventelige henset til bilens, alder, kilometertal og pris.



På den baggrund fik kunden medhold i, at forhandleren skulle betale for udskiftning af kobling og svinghjul på trods af at fejlen ikke direkte var anført i FDM testen.



Der blev derved lagt vægt på, at den sagkyndige med stor sikkerhed havde udtalt, at fejlen havde været under udvikling, og nævnet anså derfor den sagkyndige erklæring som et bevis.



Disse to sager fik forskelligt udfald, selvom der i begge tilfælde var tale om fejl, som havde været under udvikling. De viser også, at det kan være endog meget svært på forhånd at udtale sig om, hvorledes en sag vil ende, da det ud over den sagkyndige erklæring også afhænger af sagens helt konkrete omstændigheder, herunder bilens alder og pris, samt ikke mindst, at man som klager også opretholder sin reklamation.