Er benzinbilen allerede død?
LEDER: Motor-magasinets chefredaktør hilser elbilerne velkomne - men ser mildest talt mange udfordringer for branchen.
LEDER Sagt med syvtommersøm: Selvfølgelig skal vi have elbiler. Både elbiler med batteri til de kortere stræk og elbiler på brint til de længere ture.
Lars Løkke Rasmussen har understreget sine ambitioner i forlængelse af Danmarks klimaforpligtelser ved at nævne ordet "udfasning," og hans regeringspartner, Søren Pape Poulsen fra de konservative, har trumfet ved at sige "2030". Og med det kommende klimatopmøde i København og en valgkamp, der allerede er i gang, kommer emnet grønne biler kun til at fylde mere.
For mig er hele problemet timing. Hvis den sidste bil på benzin eller diesel kan leveres i 2030, eller tidligere som nogle forlanger, er det urovækkende tæt på. Elleve år.
Og har det i realiteten allerede fået konsekvenser for branchen? Hvilket værksted har lyst til at investere i ny benzin- og dieselteknologi eller ansætte den næste ekspert på området? Hvem tør købe en brugt benzinbil ind til lageret? Hvem vil give så meget som fem ører for en dieselbil i 2025? Det er måske ligegyldigt, for der er sikkert ingen, der vil købe en bil, hvis brændstof starter med d til den tid. Tænk på den bil-ejer, der tør løbe risikoen for, at hans eller hendes bil intet er værd lige om lidt.
Usikkerheden vælter ind over bildanmark lige nu. Hvornår kommer forbuddet? Hvad med prisen i mellemtiden? Og Lars Løkke har til overflod nævnt muligheden for, via beskatning, at holde elbilprisen nede.
Alt i alt begynder dette bilefterår at minde om de samme måneder sidste år, da politikerne på Borgen gav sig til at forhandle afgifter i offentligheden. Der går det rygte, at der findes en gentleman-aftale om, at det ikke vil ske igen. Det kan godt være, at politikerne lige nu ikke slås om afgiften på benzin- og dieselbiler. Men det gør de om elbiler.
