23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Seeberg: Vi vil også have grøn afgift

Direktør i Autobranchen Danmark er parat til at gå længere end regeringen, der taler om udfasning af benzin- og dieselbiler.

ÅRSMØDE - Vi vil gerne sælge grønne biler. Vi vil gerne have en grøn afgift. Men regeringen må indse, at hvis der skal gang i salget af elbiler igen, må den jo starte med at fjerne afgiften og finde de milliarder, der skal til for, at det i praksis er muligt at bruge en el-bil. Gitte Seeberg, adm. direktør i erhvervsorganisationen Autobranchen Danmark, var helt klar i mælet, da hun i går til årsdagen gav sit indspark til ugens nok mest brændende emne i den danske autobranche, nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om udfasning af benzin- og dieselbiler. Seeberg understregede blandt andet:

- Inden den 19. juni næste år skal vi til folketingsvalg, og uanset hvem, der vinder og danner regering, ser det ud til, at ambitionsniveauet for grønne biler er højt. Ja, vores statsminister har ligefrem iført sig et grønt slips. Så han mener det!

- Derfor venter vi også spændt på regeringens klimaudspil, men allerede nu ved vi, at både den siddende regering og oppositionen vil sætte en deadline for salget af nye benzin-og dieselbiler. Der tales om år 2030, hvor partier inden for den røde blok har ambitioner om, at der kommer op mod en million el-biler ud på vejene.

- Det er voldsomt ambitiøst, og vi i branchen vil hellere end gerne sælge grønne biler. Derfor siger vi også til alle politikerne i Folketinget:

- Der skal følge penge med til investeringer i ladestandere, infrastruktur og meget mere, hvis der for alvor skal strøm på den grønne omstilling. Det er milliarder, vi taler om her og ikke de småpenge, som man engang imellem læser om i aviserne, der er afsat i det kommende klimaudspil.

- Skal der gang i salget af elbiler igen, kan regeringen jo starte med at fjerne afgiften og finde de milliarder, der skal til for, at det i praksis er muligt at bruge en el-bil, understregede Seeberg. Og pointerede:

- Ellers er politikernes drøm om en grøn omstilling af bilparken i 2030 blot fugle på taget.

- Vi ønsker nemlig også et grønt afgiftssystem. Vi har i årevis ønsket et teknisk afgiftssystem, der beskatter biler efter deres miljøbelastning. Det gør vi stadig.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|