PROBLEMANALYSE De syv, vi spørger, er medlemmerne af Dækimportørforeningen, idet vi foretager rundspørgen i forbindelse med sammenslutningens årlige temadag.
De syv er: Bridgestone Danmark, Continental Dæk Danmark, Goodyear Dunlop, Michelin Nordic, Pirelli Tyre Nordic AB / Denmark, Apollo Vredestein Nordic AB og Yokohama Danmark
Vi stiller spørgsmålet i "fri tekst", altså er det op til den enkelte importør at formulere de tre problemer. Dette til forskel af lave afkrydsning. Fordelene er, alle muligheder holdes åbne.
Herefter har vi tolket svarene sammen til resultatet, hvor vi angiver hvor mange importører, der betragter det enkelt som en udfordring.
Der er således kun syv med i statistikken, til gengæld har samtlige svaret.
Så altså, spørgsmålet: Hvilke tre udfordringer er den danske dækbranches største lige nu.
Her kommer problemerne og branchens kommentarer
Online-salget
Fem af de deltagende syv dækimportører betragter online-salg som et af øjeblikkets tre største udfordringer for branchen.
Blandt kommentarerne til udfordringen online-salg er disse:
En dækimportør skriver som en bred overskrift, at al detailhandelen presses af online-salg og markedsføring.
En anden formulerer dette som en udfordring: Nye forretnings- og distributionsmodeller udfordrer den nuværende marginale struktur hos forhandlerne/værkstederne.
En tredje af de syv importører ser det som en udfordring: Tidligere købte man dæk på sit værksted eller hos sin "dækmand." I dag ser vi stigende salg via udbydere på internettet.
En fjerde importør stiller det her spørgsmål: Kommer der en væsentlig ændring i de kanaler, der sælger dækkene?
Bilernes ejere
En importør af dæk slår det overordnede problem fast med dette spørgsmål: Hvem kommer til at eje bilerne?
En anden ser overgangen fra privatejede til selvkørende biler som en udfordring. Aftaler skal i fremtiden måske laves med store pan-europæiske eller globale flådeejere.
En tredje formulerer udfordringen således: Forbrugere og flådeejere vil forvente, at de tilgængelige køretøjer (delebilerne) er 100 procent pålidelige, komfortable og sikre. Samme importør ser dog også netop dette som et stort potentiale.
Bæredygtigheden
"Miljø" og "bæredygtighed" er to forholdsvis nye ord i dækverdenen. Og de sniger sig mere og mere ind, hvilket to af de syv importører ser som en udfordring i. En importør noterer følgende: Dækfabrikkerne må imødegå behovet for lavere energiforbrug, opfylde kravet til mindre støj og sikre en alt i alt grønnere profil.
Og videre: Vi må som branche tage et ansvar for at mindske miljøpåvirkningen på lang og på kort sigt. Og endelig: Vi må gøre vores produkter holdbare helt ned til 1,6 mm for at mindske miljøpåvirkningen og CO2-"foot print"
Førerløse biler
Formuleret i en overskrift konstaterer en dækimportør, at automated driving i det hele tager et en udfordring for dækudviklingen.
En anden importør noterer: Vores dæk vil blive intelligente ved hjælp af indlejret sensorteknologi, så de kommunikerer med køretøjets styreenhed. Den udvikling ses af den pågældende importør som en udfordring.
Forståelse for dæk
Det helt overordnede problem: Den konstante udforing i at få kunderne til at forstå vigtigheden af sikre dæk til deres biler. Og en anden importør formulerer samme problem sådan her: Hvordan kan vi som branche opretholde og øge forbrugernes interesse og forståelse for dæk og dermed skabe accept af, at dæk skal være af god kvalitet?
Logistik og lager
Andre dele af autobranchen har vist, hvor afgørende logistik er, da værksteder og slutbrugere ønsker "just in time"-leveringer, og dermed undgå store lager-investeringer, formulerer en af de syv dækimportører som en udfordring. En anden konstaterer, at afstanden til Europa er formindsket og grossisternes forretningsmodel bliver langsomt forældet.
Dæksikkerhed vs. CO2
Vi skal fremadrettet balancere kravene til sikkerhed og miljø, som oftest er modsatrettede egenskaber; f.eks. lav rullemodstand vs. friktion - ikke mindst i vådt føre, formulerer en af de syv dækimportører.
Helårsdæk
En udfordring er, at der tales forskelligt om helårsdæk. Derfor formulerer en importør denne udfordring: Det er vigtigt, at branchen enes om en definition af og kommunikation om helårsdæk.
Hvad er så problemet, d’herrer?
Dækbranchens største problemer. Hvem kan spotte og vurdere dem bedre end branchen selv? Derfor spørger vi i alt syv dækimportører, hvilke tre udfordringer de betragter som de største i dækbranchen lige nu.