DÆKSTØRRELSER Hvad vi du helst læse om? En BMW 320i på stramme fjedre og på 18" highperformance-dæk. Eller en Subaru WRX STi - det er den med rallyrødder tilbage til omkring årtusindeskiftet - på 18" semislicks?
Er du mest ivrig efter at høre, hvad historien om den gamle rallybil med semislicks er - springer du et godt stykke ned i artiklen. Hvis det er Bimmeren på 18"-valser, du vi høre om NU, læser du bare videre her.
For hør bare: Du skal nu blandt mange andre høre disse ord: Lavprofildæk, overstyring, Nürburgring, højfartskurve.
Vi ved det jo dybest set godt: At dæk med større diameter og lavere profil (og af mindre betydning, større bredde) kan stramme en bils køreegenskaber afgørende op. I nogle tilfælde helt trylle dem - altså køreegenskaberne - om fra slappe til stramme. Eller om du vil: Fra ligegyldige til underholdende.
Men hvis en eller andet alligevel skulle have glemt det, satte Yokohama sig for at minde om det: Inviterede journalister fra mange lande til at komme til Nürburgring i Tyskland for at køre på - ja, store dæk med lav profil.
Japanerne ville lige vise et par af deres nyeste dæk frem - og for lige at vise brede skuldre, store overarme eller bare almindelig selvtillid i rigelige mængder, blev der serveres test af nyt Yokohama-gummi sat op mod tilsvarende dæk fra konkurrenter, der er anerkendte som værende blandt de skrappeste.
Først: To BMW 320i med BMW’s egen sportsundervogn monteret med highperformance-dæk i størrelsen 225/45 R 18.
Sagde han virkelig det?
"Guten tag, meine Herren. Willkommen auf dem Nürburgring. Gas geben!" De er flinke på de kanter, ikke sandt?
Først højfartstest på Nürburgrings Grand Prix-banes fjerne del. Slalom, hurtige kurver, meget hurtige kurver.
Her er der ingen afgørende forskel på de to BMW’er; Yokohama og Goodyear performer begge glimrende. På begge dæk er grip højt, indstyringen er skarp og bilens balance helt præcis med lige meget slip på forhjul og baghjul. Dét er godkendt.
Det i dæksammenhæng interessante her er, at sådan en 4-cylindret baghjulstrækker på standard undervogn og med dæk i almindelige størrelse er en komfortabel bil uden afgørende skarpt bid og med tendens til mild understyring.
Helt anderledes var de to test-BMW’er på Nürburgring. Forklaringen er enkel: Hårdere og lavere undervogn plus dæk i lav profil.
Dét er tilbage til køreglæde.
Forandret rally-ikon
På Grand Prix-banens anden del; oppe ved pitbygningerne og ved start/mål står en stak andre biler. Subaru WRX STi monteret med det tætteste, man kan komme egentlige racerdæk - altså uden at være der.
5Subaruerne står der monteret med gummi fra Yokohama og Michelin i størrelsen 245/40 R 18. Yokohama med sorte, runde med navnet Advan Sport A052, der lanceres til næste år og Michelin med Pilot Cup 2, der er af mange er anerkendte som de hurtigste af sin type.
Ud og mærk, hvad der sker, når den japanske bil får lov at angribe svingene.
Og her er der forskel. På Michelin-gummi opfører bilen sig som den er kendt: Hurtig i sving, med højt grip, men med mere end bare lille tendens til understyring. Jeg kom en gang inde i hovedet til at kalde den for et understyrings-monster; men helt retfærdigt var det nu ikke; så jeg holdt det for mig selv.
Men altså: På Michelin Pilot Cup 2 er Sub’en som jeg ikke ville sige det.
Anderledes med tilsvarende bil på de nye Yokohamaer. Forsat hurtig i sving og med højt grip - men NU helt neutralt styrende.
Dét er tilbage til køreglæde.
Om de to sæt dæk var lige hurtige, var der ikke mulighed for at måle. Men pointen er, at oplevelsen af kørslen var forskellig. At tænke sig; at et sæt andre dæk kan ændre oplevelsen af en bil så markant.
Tilbage til køreglæden
Midt i en dæktid, hvor lav pris, lav pris - og fik vi nævnt lav pris? - fylder det meste, er det forfriskende at blive mindet om, at de rigtige dæk kan flytte køreglæden til et nyt niveau.