23948sdkhjf

Prisbelønnet dæk-tyksak fylder 120 år

Året 1898 markerer noget særligt i europæisk dækhistorie.

IKON Inspireret af en stabel dæk tegnede den franske kunstner Marius Rossillon, også kendt som "O’Galop", i 1898 figuren, som siden er blevet et af verdens mest velkendte og stærkeste logoer. Michelin-manden, som i år bliver 120 år, har gennem årene haft hovedrollen på utallige reklameplakater, i film, annoncer og YouTube-videoer til nutidens sociale platforme for den franske dækgigant.

Som repræsentant for tidens tendenser har Michelin-mandens karakter udviklet sig over årene. Fra cigarrygende og skåltalende på Michelin-standen ved verdens første bilmesse, Paris Motor Show i 1898, til nutidens smilende og hjertelige 3D-karakter, som favner både dæk og Michelins madguider.

De færreste vil huske, at Bibendum i 1952 blev gift under netop bilmessen i Paris. I en symbolsk ceremoni på Michelins stand gik han arm i arm med sin kjoleklædte brud. Alt sammen for at understrege og illustrere Michelins opfindelse af radialdækket, som netop forbandt stål og tekstiler i dækket og revolutionerede dækbranchen.

I dag repræsenterer Bibendum både Michelin Gruppen og de forskellige kommercielle enheder, herunder dæk til personbiler, lastbiler, landbrug, flyindustrien og entreprenører - ja, sågar rumfartsindustrien. Dertil optræden i forbindelse med Michelins forskellige mad- og rejseguider.

Og der er ingen pensionsplaner for frontfiguren for et af verdens førende dækfirmaer. Faktisk vil Michelin-manden i årene frem få en endnu mere central rolle som velkendt, tillidsvækkende repræsentant for Michelin i mødet med kunderne.

I anledningen af 120-året for Bibendum har Michelin Museet i hjembyen Clermont-Ferrand åbnet en særudstilling om den ikoniske figurs betydning for Michelins forretning gennem historien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204