23948sdkhjf

Bridgestone bygger ud for 1,3 mia. kroner

Producent vil øge den daglige produktion med 10.000 dæk.

FREMSTILLING Bridgestone Corp. bygger nyt for mere end 1,3 mia. kroner, der skal gå til at udvide og opgradere sit dækproduktionsanlæg i den polske by Poznan. Investeringerne, der skal gennemføres frem til 2022, vil omfatte modernisering og optimering af eksisterende produktionslinjer.

- Vi planlægger at øge den daglige produktion af dæk fra de nuværende 31.000 til 40.000, siger Roman Staszewski, direktør for Bridgestone Poznan.

Investeringen blev oprindeligt annonceret som en del af en knap 2 mia. kroner dyr plan til en fem års ekspansionsplan i Europa, som sigter mod at forbedre produkt-mikset både i forhold til mærker og størrelser. Investeringen i Poznan vil også indebære en udvidelse af den fysiske placering, som allerede fylder 26 hektar jord. Investeringen vil omfatte proces-automation, kapacitetsforøgelse, yderligere forbedring af procesnøjagtigheden og en forbedring af den ergonomiske arbejdsplads. Derudover vil lagerkapaciteten på stedet blive forøget.

Som en af Bridgestones mest avancerede dækfabrikker producerer anlægget i Poznan premium-dæk, high performance dæk, dæk med run-flat-teknologi og ologic dæk med lav rullemodstand. Fabrikken leverer dæk til førende bilfabrikker, herunder Volkswagen, BMW, Audi, Maserati, Porsche og Mercedes-Benz og er det eneste Bridgestone-driftsanlæg, der fremstiller de lydisolerede B-Silent og B-Seal dæk. I oktober 2017 annoncerede Bridgestone et €266 millioners faseopdelt investeringsprogram på tværs af tre af deres EU-baserede dækfabrikker.

Bridgestone fortæller, at præcis som Poznan vil producentens Stargard-fabrik i Polen og anlægget i Burgos i Spanien også blive "opgraderet væsentligt" frem mod begyndelsen af 2022. Programmet kommer til at omfatte installation af den mest avancerede produktionsteknologi, der findes inden for autonome systemer og højtydende maskiner. Målet er at øge anlæggenes evne til at producere sofistikerede, højkvalitets dæk og forøge output-kapaciteten med mere end 20 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172