23948sdkhjf

Billig GPS-tracking der ikke kræver montering

Nordjyske Cepelo sprøjter en ny type GPS-enheder ud til autobranchen, der sikrer køretøjer samt sælger til slutbrugere.

DIGITALT En alarm på telefonen fortæller, om en salgsbil er kørt uden for et afgrænset område. Den nye Roadie Invoxia GPS-tracker er våbnet mod tyveriproblemer i autobranchen, og importøren, Cepelo i Aalborg, har på kort tid fået succes med sit nye, amerikanske produkt.

- Vi har på blot fire måneder solgt 2000 enheder til både auto- og byggebranchen, for nu kan vi tilbyde erhvervsdrivende en langt mere effektiv og prisbillig tracking-løsning end hidtil på markedet. Samtidig kan især de større bilhuse, der er blandt vores kunder, sælge enhederne til slutkunderne, der på meget enkel vis, og uden montering, gerne vil sikre deres mc, trailer, maskiner eller værktøj derhjemme, siger indehaver af Cepelo, Peter Lorentzen.

Lang batteritid

Blandt fordelene ved den nye type GPS-tracker er en hidtil uset lang batteritid på otte måneder på det opladningsbare produkt, der ikke kræver ledningstræk. Samtidig er en app og abonnementsomkostningen inklusive for de første tre år. Derefter koster fortsat abonnement 100 kroner årligt. Peter Lorentzen vurderer, at prisen for enhed og alt inklusive er en tredjedel i forhold til øvrige GPS tracking-løsninger på markedet.

- Dermed kan det i langt højere grad end hidtil betale sig at installere senderen skjult i alle typer salgs- og demobiler samt lejebiler. Det har før været for dyrt og besværligt i forhold til ofte også at skulle trække strøm.

Bliver forsikringsgodkendt

Peter Lorentzen tilføjer, at Roadie Invoxia-trackerne endnu ikke er forsikringsgodkendt, men at han arbejder på at få produktet godkendt. Når det sker, vil det gælde bagudrettet til alle solgte enheder via en automatisk opdatering i "skyen".

Forsikringsgodkendelse indebærer, at en GPS-tracker skal advare en alarmcentral via geofence-standarden, også når der ikke er tænding på bilen. Denne funktion kan man i dag slå til på Roadie Invoxia manuelt.

Virksomhed i vækst 
 

Cepelo er nu i sit femte år som leverandør af produkter til autobranchen, og det går godt – både ifølge Peter Lorentzen og via regnskabstal på proff.dk. Cepelo er primært kendt for sine Elektromem batteriladere og Autel testere.

 
- Det tager tid at positionere sig på markedet. Men vi bygger hele tiden vores samarbejder tættere og tættere og vil gerne i dybden frem for at udvide hele tiden. Blandt andet er vi med i den kommende Auto-G grossistavis, og deltager på Au2messen i Fredericia til oktober, siger Peter Lorentzen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141