23948sdkhjf

Leder: Elbilerne kommer - og de kommer nu

Ugens leder lader ingen tvivl - elbilerne kommer. Og måske kommer den inden inden landets statsminister har bebudet.

LEDER Er du i tvivl om, at elbilerne kommer? Selvfølgelig er du ikke det. Du ved det; alle i autobranchen ved det - at elbilerne for alvor kommer; spørgsmålet er udelukkende hvornår!

Jeg har ikke det endelige svar; det har jo ingen på denne klode. Men der er lige nu i dette halvår, ja i disse uger, stærke tegn på, at elbilernes kommen og elbilernes gennembrud er lige om hjørnet.

Tænk på den løbende debat om regeringens finanslovsforslag; her fylder CO2-udslip, og dermed elbiler, mere end nogensinde før. København er på vej til atter at være vært for en klimakonference; det flytter udviklingen i samme retning, men med større fart.

Senest har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt bebudet, at regeringen vil undersøge mulighederne for, at elbilers registreringsafgift holdes nede på 20 procent i længere tid end først besluttet.

Og fra bilverdenens egne rækker: Der er fire store begivenheder på vej de kommende uger, dels de to udstillinger IAA for erhvervsbiler og Paris Motor Show for privatbiler, dels de to vigtigste kåringer, Årets Biler i Danmark og Den Internationale Årets Bil. Et fælles træk for alle fire begivenheder er, at en elbil, i nogle tilfælde flere elbiler, er begivenhedens mest interessante nyhed.

Fremtiden - i hvert fald, når det gælder elbiler - er ikke et stykke ude i tiden, den er end ikke lige om hjørnet. Den er her nu.

Velkommen til de nye muligheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125