23948sdkhjf

Banerekord er et lille lyspunkt i Magnussens skodweekend

Kevin Magnussen kalder dagene i Singapore for en skodweekend og glæder sig kun sporadisk over sin banerekord.

FORMEL 1 Med tiden 1.41,905 minutter skrev Kevin Magnussen sig søndag i Formel 1-historiebøgerne med en ny banerekord i Singapore.

Det blev dog det eneste lyspunkt i en weekend med danskeren liggende i den tunge del af feltet.

- Den hurtigste omgang og banerekord. Den første af slagsen. Lad os tage det med, og så er det videre, siger Kevin Magnussen til TV3+ efter grandprixet.

Her sluttede han på 18.-pladsen efter en startplacering som nummer 16.

Undervejs måtte han i pit hele tre gange.

Først skiftede han fra ultrasoft til soft, så fra soft til hypersoft og til sidst til et sæt nye hypersoftdæk. Egentlig skulle han have kørt længere på sine softdæk, men han måtte ind, fordi han havde fået skidt i bilens kølere og var nødt til at få dem renset.

Og da han kom ud på helt nye hypersoftdæk på 50. omgang, besluttede han sig for at give den fuld gas.

- Da jeg fik de nye hypersoftdæk på, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se, om jeg i det mindste ikke kunne tage banerekorden. Det er da et lille lyspunkt i en skodweekend, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Løbet blev vundet af Lewis Hamilton, som nu har 40 points forspring i VM-stillingen.

Kevin Magnussens teamkollega, Romain Grosjean, startede på ottendepladsen, men sluttede som nummer 15.

Det var tredje løb i træk, at Grosjean kørte over målstregen før Kevin Magnussen.

Franskmanden blev dog diskvalificeret efter sjettepladsen i Italien, og han ligger derfor stadig 22 point efter sin teamkollega i VM-stillingen.

Sæsonen byder på endnu seks grandprixer. Det næste køres i russiske Sotji om to uger.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173