FORSIDEBILLEDE Den oprindelige idé var at fotografere Jens Bjerrisgaard bag rattet af Semlers gamle Folkevogn. Restaureret helt fra bunden; sort lak, hvide dæksider og i øvrigt født med to dobbelte udstødningsrør. Det var jo med den hele Volkswagens-eventyret tog fart. Så Jens, må vi fotografere dig bag rattet i den?
Ja da. Bilen var allerede kørt frem samme morgen. Og den så meget nypudset ud.
Men da vi så senere er klar til at lave billedet, holder der pludseligt den nyeste fra familien ved siden af den gamle Folkevogn, en gungrey Porsche 911 GT2 RS. Store hjul, stor vinge. Manden, der ankom i den, bilen, der symboliserer hvor langt hele Volkswagen-eventyret er nået, var Lars Erik Nielsen, næstformand i bestyrelsen og i øvrigt medejer.
Lad os justere ideen - Jens, vil du stille dig mellem den sorte Folkevogn og Lars Eriks Porsche?
Svaret var ja. Og vi har billedet, der er fyldt med symboler: VW fra starten, Porsche fra nutiden - Bjerrisgaard i midten.
Derefter stod den på billede af Bjerrisgaard bag rattet. Hvilken bil skal vi tage? Ny eller gammel?
Jens Bjerrisgaard bestemmer sig med det samme: - Den gamle, det handler om at være ydmyg, forklarer han.
Og dermed spinder direktøren en ende på to ord, der går igennem hele interviewet: Troværdighed og ydmyghed.
Historien om et forsidefoto
Fotos i den gamle Folkevogn eller i den spritnye Porsche? Jens Bjerrisgaard har ikke vanskeligt ved at vælge location for fotoet til Top 100-forsiden.