TOPRESULTAT Semler, koncernen med blandt andre Volkswagen, Audi og Porsche, er, uden sammenligning, nummer et i den samlede danske autobranche målt på bruttoresultat: 1,7 mia. kr. for året 2017.
Også målt på omsætning er Volkswagen, Audi og de andre nummer et, omsætningen er 12,8 mia. kr.
Og målt på antallet af ansatte, atter nummer et med en medarbejderliste på 2200 personer.
Men målt på resultat før skat er Semler i seneste regnskabsår, altså 2017, blevet overhalet af Interdan; i 2016 var Semler nummer et, i år nummer to med et resultat før skat på 414 mio. kr., mens Interdans tilsvarende er 616 mio.
Med Interdans seneste opkøb, importen af Opel, er der lagt op til en fornyet giganternes kamp i regnskabsåret 2018.
Semler atter bilimportør nummer et
Koncernen med den største omsætning - men en konkurrent æder sig ind på Semler.