23948sdkhjf

Værksted kan fejre 130 års fødselsdag

Hele to mærkedage på én gang: Hans Pausgaard fylder 80 år, og Pausgaard Autoteknik runder de 50 år.

MÆRKEDAG En meget farverig person i Vejles historie, Hans Pausgaard, fyldte 80 år den 13. september. Samtidig rundede hans firma 50 år den 1. juni i år.

Hans to sønner, Anders og Peter, overtog firmaet i 2014, og firmanavnet blev ændret fra Hans Pausgaard til Pausgaard Autoteknik.

Efter overtagelsen er værkstedet blevet udvidet med tre lifte, ombygning med en ekstra port og lokaler til dækopbevaring med varevognslift. I dag tæller værkstedet seks svende, med Anders og Peter, samt to lærlinge på værkstedet.

Glem ikke at være glad

Hans Pausgaards blå karklud er kendt i hele Vejle og omeg.

- På gensyn, og husk så: Glem ikke at være glad.

Det har været hans motto og står stadig på kluden.

Hans Pausgaard er altid klar med en frisk bemærkning.

I gamle dage, hvis det var en lille reparation, blev der sagt "den er på huset".

Hans Pausgaard var altid behjælpelig og gjorde alt, for at kunderne kunne komme hurtigt videre, lyder et citat fra en kunde.

- Han ville gerne lave folks biler, men som han sagde, så var det ikke regningen, der var det sjoveste. Så nogle gange blev vi nødt til at kigge ned til en kop kakao for at få regningen, mens han så lavede den. Og vi blev altid budt på en kop kakao - i gamle dage blev vi budt på en "ventebajer", det var en Hancook guldøl på 75 cl, fortæller en kunde.

Bilen var altid støvsuget, når den var repareret.

Hans Pausgaard er sin egen herre, han ville ikke kunne være ansat eller arbejde andre steder. Han har sine egne meninger. Og selvironi, lyder det videre.

- En aftale holdes, hvis den er indgået, og en mundtlig aftale var en aftale, fortæller en kunde, som peger på Hans Pausgaard som repræsentant for de gamle dyder og håndværket.

- Han har altid taget sig af de unge drenge, som har haft det svært, og som han selv kaldte "de skæve drenge". Det var Hans’ drenge, tilføjer kunden.

- Vi fik altid en snak om gamle dage, når vi var nede for at få lavet bil.

Hans Pausgaard var menighedsrådsmedlem igennem mange år, gift med Ragnhild, har fem børn - fire drenge og en datter, syv børnebørn og en Audi V8 fra 1990.



I anledningen af Hans Pausgaards 80 års fødselsdag og værkstedets 50 års jubilæum inviteres alle kunder, venner og familie til reception på værkstedet, Flegmade 11, 7100 Vejle, fredag den 21. september fra kl. 14

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141