23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biltest for professionelle - VW Polo 1,0 TSI

Hvad er sælgerens bedste argument for en Polo med 3-cylindret motor? Og hvor skal han eller hun være forberedt? Her er svarene.

MINI På mange måder er Volkswagen Polo den bedste bil i sin klasse. Den mest helstøbte, bilen uden egentlige fejl. Og alligevel er Polo ikke den mest solgte, det er Peugeot 208, hvilket må tilskrives lav pris og høj markedsføring. Andre storsælgere i klassen er Citroën C3, Toyota Yaris og Renault Clio.

Polo er jo ud af den store Volkswagen-familie og er et typisk barn heraf; det vil sige, at den direkte deler teknik af høj kvalitet med mange andre, f.eks. Skoda Fabia og Seat Ibiza, men nok så interessant er det, at den også deler teknik med større biler. På den måde kan forholdsvis billige Polo leveres med supermotoren, den 3-cylindrede 1,0 TSI, ligesom den kan fås med sikkerheds- og infotainment-teknik, der egentlig hører hjemme i væsentligt dyrere biler.

Polo-familien leveres med 3-cylindrede benzinmotorer på 1 liter og 4-cylindrede dieseler. Helt uden for nummer er Polo GTI med en 4-cylindret 200 hk’s turbo. Alt i alt fremstår Volkswagen Polo som en lidt mindre Golf.


STYRKER & SVAGHEDER

✔ Motor

✔ Sikkerhedsudstyr

✔ Brand

÷ Forbrug

÷ Kabine

÷ Pris



MEKANIKEREN SKAL VIDE:

Mekanisk er en Polo interessant på to områder: Motor og gearkasse.

Først og fremmest kører Polo med VW-familiens storartede 3-cylindrede 1,0-motor. Motoren har ikke høstet internationale priser i lange baner som den tilsvarende Ford med lige så få cylindre og lige så lille slagvolumen. Det ændrer ikke på, at VW-motoren er i samme liga.

DSG-gear forbandt man tidligere med dyrere biler; den tid er forbi, hvilket Polo beviser. Automatgear er over én kam faldet i pris og kan altså nu fås i biler i 200.000 kr.-klassen. At automatgear vinder fremskyldes tre egenskaber: De er behagelig at køre med, de kan forbedre brændstofforbruget og dermed udslippet. Og med de seneste generationer er de kommet ned i pris.

Selvfølgelig kører Polo med McPherson-affjedring for. Fordelene står i kø: Stor effektivitet og lav pris. Men Poloen har samme særkende som så mange andre Volkswagen-biler. Når man accelererer så hårdt, at forhjulene spinner, giver de sig ofte til at "stampe" i asfalten med en uskøn lyd til følge.

SÆLGEREN SKAL VIDE:

Polo-sælgeren har hånden fuld af stærke kort; bil af høj kvalitet, bil af et anerkendt mærke, bil med en umanerligt god motor. Men en kunde, der har sat sig ind i konkurrenterne vil måske stille spørgsmålstegn ved prisen. Men kan dog få en Fabia (det er jo samme bil med samme motor!) til mellem 15 og 20.000 kr. mindre.

Her må Polo-sælgeren trække image-kortet - Polo er jo en Volkswagen. Og så samtidig være klar til at forklare, at dette med dieselgate er gået over. Samtidig må sælgeren være klar til at forklare om DSG-gearkassernes problemer. Et måske "sejt" svar her er at notere, at racer-Sciroccoerne på FDM Jyllandsringen alle kører med DSG-gearkasser. Og at de nu efter flere år ikke fejler noget som helst.

Nogle mulige kunder vil tale om kedelige køreegenskaber; til dem er der ét at sige: Vælg en Polo med forskellige modes og monter et sæt større hjul, f.eks. som testbilens 17"-hjul. Måske er kabinen "kedelig" i standard-udgaver. Sælg infotainment med, hvilket dog ikke løser prisproblemet.



Testbil i denne artikel: Volkswagen Polo 1,0 TSI med 115 hk til 204.682 kr.



Andre varianter af Volkswagen Polo: Polo 1,0 TSI med 80 hk til 1634.990 kr. Polo 1,0 TSI med 95 hk til 188.990 kr. og Polo 2,0 TSI GTI med 200 hk til 280.294 kr.



Bil Motor Effekt Acc. Forbrug Udslip Pris

Polo 1,0 R3 115 hk 9,5 sek. 21,3 km/l 107 g/km 204.682 kr.

208 1,2 R3 110 hk 9,6 sek. 22,2 km/l 104 g/km 204.990 kr.

Clio 0,9 R3 90 hk 12,2 sek. 21,3 km/l 105 g/km 176.880 kr.

*) Vi sammenligner Volkswagen Polo 1,0 TSI med Peugeot 208 Signature Sky og Renault Clio GT Line

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|