23948sdkhjf

Nye retrofit-pærer

Philips X-tremeUltinon LED-pærer med endnu klarere lys sikrer motorsportsperformance til alle biler.

LYS Med den nye X-tremeUltinon-serie leverer Lumileds nu en komplet serie Philips LED-pærer til bilen, der leverer op til 200 procent mere klart lys end halogenpærer. Og så er levetiden op til hele 12 år.

Den nye X-tremeUltinon-serie kommer med forlygtepærer, der indeholder en ny teknologi til at forlænge levetiden og øge lysniveauet. Interiørpærerne skaber nyt liv inde i bilen og giver med simpel installation mulighed for at ændre på bilens indvendige oplevelse. Og signalpærerne til baglygter og blinklys øger sikkerheden omkring bilen og sandsynligheden for, at de andre bilister ser, når bilen bremser eller bruger blinklyset.



- Med de nye pærer har vi et komplet LED-program, som kan optimere lysoplevelsen i bilen - både indvendigt og udvendigt. LED-pærer tilfører både bedre køreforhold for førerne og en levetid på op til 12 år, som i praksis betyder, at de færreste kommer til at skifte pærer, mens de ejer bilen, fortæller Anders Grønbech, business development manager hos Lumileds.

Højere lystemperatur
Forlygtepærerne i X-tremeUltinon-serien, der kommer blandt andet i H4 og H7-versioner, som passer til størstedelen af den danske bilpark, er konstrueret til at give mere lys i længere afstand foran bilen. Med så mange mørke måneder om året i Danmark er det en nødvendighed for føreren at have så lang tid som muligt til at reagere på det, der sker foran bilen.

Med en farvetemperatur på 6500 Kelvin formår pærerne derfor at transformere både bilens udseende og førerens udsyn.

- Vi forsøger hele tiden at optimere vores produkter, og med de nye pærer i X-tremeUltinon-serien er LED-pærerne bedre end halogen. Det betyder, at der er op til 200 procent mere klart lys, som også sikrer en længere lyskegle, uden den blænder, siger Anders Grønbech.

Læs også: Kunstig intelligens i bilens lys redder liv


Længere holdbarhed med LED
Lumileds har forbedret deres varmebeskyttende teknologier i Philips LED-pærerne, som betyder, at forlygtepærerne har en holdbarhed på op til 12 år med AirFlux og AirCool-teknolgien.

Også interiørpærerne har et forbedret kølesystemet CeraLight til at skabe flere lystimer og derved længere holdbarhed, mens signalpærerne benytter SafeBeam til at dirigere lyset i den rigtige retning. Kombineret med LED-teknologien betyder det mere sikkert lys og længere holdbarhed.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter på artiklen (3)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095