23948sdkhjf

Måling: Hver anden dansker vil fjerne afgiften på elbiler

Hvert år bliver det dyrere at købe en elbil. Frem til 2022 stiger afgiften på elbiler 20 procentpoint om året, indtil den i 2022 rammer 100 procent.

ANALYSE Spørger man danskerne, er det den helt forkerte udvikling, at elbiler stiger i pris på grund af øgede afgifter. En ny rundspørge, som Wilke har foretaget blandt 1011 danskere for PolicyWatch, viser, at 49,7 procent mener, at alle elbiler bør fritages for afgifter, så elbilerne bliver relativt billigere i forhold til benzin- og dieselbiler. 26,8 procent mener, at afgifterne på elbiler bør forblive som i dag, mens 12, 6 procent gerne så den samme afgift på elbiler som på benzin- og dieselbiler.

Målingen kommer få uger før, regeringen forventes at præsentere sit klimaudspil.

Ifølge Casper Kirketerp-Møller, der er direktør i ladestandervirksomheden Clever, viser målingen, at der er stor sympati i befolkningen for grøn omstilling på transportområdet.

- Det undrer mig sådan set ikke, at den konklusion kommer frem. Danskerne vil det gerne, og efterspørgslen er der, siger Casper Kirketerp-Møller til PolicyWatch.

Thomas Danielsen, energiordfører i Venstre, mener, at det ikke nytter noget at sænke afgiften på elbiler yderligere.

- Vi må jo bare anerkende, at uanset hvor gerne vi ville, at vi kunne køre på ren el, så er udviklingen, som gør det attraktivt nok at købe en elbil som den primære bil for gennemsnitsdanskeren, ikke til stede på nuværende tidspunkt. Derfor er der også noget udviklingsmæssigt, som udfordrer her, siger Thomas Danielsen til netmediet.

Omvendt mener Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, at man bør fastholde den nuværende afgift på 20 procent i stedet for at lade den stige til nytår, som det er aftalt politisk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187