LANGTURSTEST De fleste kender nok den der særlige duft, som bilen udsender, når man har den med på langfart - eksempelvis hjulpet godt på vej af tømte chipsposer i dørlommerne, måske en samling bananskræller halvgemt under sæderne og så en dyne og et par hovedpuder kombineret kropslugte.
Men det er de duftindtryk, følelsen i kroppen og selvfølgelig sådan noget som det samlede brændstofforbrug, der sammenkogt fortæller den rigtige historie om en bil. Lidt ekstraordinært har vi testet Seat Arona, Årets Bil i Danmark 2018, på en 2.500 kilometer lang tur gennem Danmark, Sverige og Norge for at komme ind til, hvad Seat egentlig har at skyde med, når de markedsfører Seat Arona under sloganet ’Gør hvad du vil’. Så hvordan klarer den såkaldte ’crossover SUV’ sig?
2.500 kilometer i Årets Bil 2018
Man kommer først til at kende en bil til bunds, når man har haft den med på en rigtig langtur.