23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sag om dobbeltmoms trækker ud

Højesteret har besluttet, at en meget principiel sag for de danske autogenbrugere skal i skriftlig votering indtil medio oktober.

RETSSAG Store dele af autobranchen, især autogenbrugerne, holder vejret i disse uger, hvor det spidser til i den principielle sag mod Skat om såkaldt dobbeltmoms på skadede biler købt af forsikringsselskaber. Højesteret har besluttet, at sagen er så kompliceret, at det er nødvendigt med en skriftlig behandling. Det betyder, at Sjelle Autogenbrug, repræsenteret ved advokatfirmaet Bachmann & Partners i Aarhus, og Skatteministeriet, repræsenteret ved Kammeradvokaten, procederer sagen på skrift. En dom kan tidligst forventes efter 18. oktober, hvor kammeradvokaten skal aflevere sit sidste skriftlige indlæg i sagen.



Handler om brugtmoms



Sagen handler reelt om, hvorvidt autogenbrugsvirksomheder og bilforhandlere, der køber biler hos forsikringsselskaber, kan videresælge bilerne efter reglerne om brugtmoms, når der ikke har været specificeret moms på købet hos forsikringsselskaberne. Reglerne om brugtmoms blev indført for at sikre, at der ikke blev afregnet moms to gange i de tilfælde, hvor videresælgeren ikke har haft adgang til momsfradrag. Ved anvendelse af reglerne om brugtmoms skal der således alene afregnes moms af videresælgerens fortjeneste.



En teknisk tvist



I Sjelle-sagen har problemstillingen fået en teknisk drejning, idet tvisten i sagen går på, hvorvidt den danske særordning for forsikringsselskabernes momsfritagelse ved salg af beskadigede varer kan være omfattet af reglerne om brugtmoms.



Højesteret skal blandt andet tage stilling til, hvordan det nuværende moms-systemdirektiv skal fortolkes, herunder om den særordning, Danmark har haft siden 1978, betyder, at forsikringsselskaber skal anses for at være ikke-afgiftspligtige virksomheder i forbindelse med salg af beskadigede varer, hvor skadelidte ikke har haft adgang til momsfradrag. Det har afgørende betydning for anvendelse af reglerne om brugtmoms, om den danske særordning for forsikringsselskaber betyder, at opkøbere som Sjelle Autogenbrug reelt kan indtræde i forsikringsselskabets eller skadelidtes momsmæssige status.



Konkurrenceforvridning



Fra Bachmann & Partners forbereder advokat med speciale i skatteret og afgifter, Diana Mønniche, den skriftlige proces, som Sjelle Autogenbrug har frist 20. september til at aflevere, inden kammeradvokaten afsluttende bemærkninger 18. oktober.



- Hvis danske virksomheder ikke får adgang til at anvende reglerne om brugtmoms på køb af beskadigede varer indkøbt hos forsikringsselskaber i Danmark, bliver de danske virksomheder stillet ringere end virksomheder i andre EU-lande, hvor forsikringsselskaberne har adgang til at sælge efter reglerne om brugtmoms, når skadelidte ikke har haft adgang til momsfradrag. Og det er konkurrenceforvridende, siger Diana Mønniche til Motor-magasinet.



Både Dansk Bilbrancheråd, SKAD og SMVdanmark bakker op om Sjelle Autoophug i retssagen mod Skat og den danske stat om dobbeltmoms som såkaldte biintervenienter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125