23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ændret strategi hos italiensk-fransk original leverandør

Scan Auto & Dybbroe Group fremlagde et forenklet og gennemsigtigt koncept over en veltillavet "familie-middag" på Hindsgavl Slot.

OMLÆGNING Ordet familie betyder meget hos den Randers-baserede importør og leverandør af italiensk-franske originale reservedele, Scan Auto & Dybbroe Group A/S, SAD. På en hyggelig og gastronomisk info-dag forleden i Middelfart på Hindsgavl Slot løftede direktør Lars Hedegaard sløret for en ny strategi og omlægning i firmaet, der skal skabe større gennemsigtighed, ændret rabatstruktur og bedre bundlinje for de 30 tilsluttede ikke-mærkeværksteder i Danmark, der har bilmodeller fra FCA, Peugeot og Renault som speciale.

- Vi er som én stor fransk-italiensk familie, og i en familie skal man behandle hinanden ens og godt med åbenhed og ærlighed. Hos SAD er vi en specialist og ikke en altfavnende grossist med alt lige fra reservedele, håndværktøj til kattegrus. Vi er heller som værkstedskæderne, hvor de tilsluttede værksteder er vidt forskellige; I har som værksteder specialiseret jer i fransk-italienske bilmærker - og det har vi også som leverandør af OE-dele til jer. Derfor er vi noget særligt i den danske autobranche, sagde Lars Hedegaard til de fremmødte og fortsatte:

- Det skal naturligvis give værdi for jer at handle her hos os som den "lokale købmand" - værdien ved at handle med os står nederst i højre hjørne på fakturaen, også selv om vi nu er nødt til at ændre alle individuelle rabatter og indføre delvis betaling for fragt på vores varer. Hvis ikke det giver nettoværdi for jer at handle hos SAD, skal I naturligvis vælge en anden leverandør, lød det åbent fra Lars Hedegaard.

Med en tragt i hånden illustrerede direktøren, hvordan SAD tidligere ønskede at blive store i alt for mange alternative produktgrupper.

Selvhjælp og QR-koder

Men i februar besluttede virksomheden af finde tilbage til sit oprindelige DNA og indskrænke sit produktsortiment til kun at omfatte originale reservedele til den franske og italienske vognpark.

- Det koster simpelthen for meget at ville det hele - at skulle "pumpe cyklen" og finde skaffevarer, der bliver for dyre for os at håndtere, og som I på værkstederne med fordel lige så godt kan købe hos andre leverandører såsom grossisterne - som vi i SAD i øvrigt også leverer OE-dele til, sagde Lars Hedegaard og fortsatte:

- Vi håber naturligvis, at vi fortsat kan gøre en forskel for jer og levere de rigtige varer til de rigtige priser - nu med prismatch via hjælp til selvhjælp gennem indberetninger fra jer værksteder. Men vores eksistensberettigelse kræver også mere selvbetjening fra jeres side via vores hjemmeside og nye app med QR varekode-aflæsning. Telefonen skal i princippet ikke bruges til varebestilling, men være til rådgivning om produkter, systemer og jeres virksomheds drift, så vi kan gøre en forskel, når der er et behov. Også her hos SAD må vi følge den teknologiske udvikling - ellers bliver vi for dyre, sagde Lars Hedegaard.

SAD har for nylig opgraderet sin organisation med blandt andet en intern salgsleder og en it-mand. Væksten i seneste regnskab var rekord på 10 procent i top og bund.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|instance-web01