AUTO AWARDS 2018 Der er skabt lidt ekstra tid til at tænke sig om, når det gælder at indstille en virksomhed, et produkt, et tiltag eller en bil i en af de 22 kategorier til årets Auto Awards 2018 i november. Arrangøren Goodwill Media har, på opfordring fra aktører i autobranchen, valgt at udsætte deadline til den 31. august ved midnat, hvor elektronikken lukker ned for stemmeboksen på hjemmesiden autoawards.dk
Fejring af nye tiltag
Auto Awards er autobranchens store prisuddeling, hvor dygtige virksomheder, såvel som bemærkelsesværdige tiltag, inden for autobranchen kåres. Her samles folk fra hele landet for at hædre dagligdagens helte i autobranchen.
- Autobranchen er jo en hurtigt voksende branche, der ræser afsted med over 180 kilometer i timen med masser af nye ideer og tiltag. Det vil vi gerne fejre igen i år med et brag af en fest, siger idemand og tovholder, Sean F. Coard, Goodwill Media.
Branchejury vurderer
Når alle i autobranchen har tænkt og indstillet, tager en jury over, der består af et bredt udvalg af anerkendte og dygtige fagfolk fra eksempelvis brancheforeninger, grossister, kompetente bileksperter og motorjournalister - alle med det tilfælles, at de har fingeren på pulsen. Endvidere vægter branchefolks og publikums stemmer også ved en betydelig del, afhængig af kategorierne.
Samler HELE branchen
Den store prisuddeling finder sted tirsdag den 27. november i Cirkusbygningen i København med et overflødighedshorn af et awardshow, der byder på underholdning og god mad samt networking - foruden prisoverrækkelserne, naturligvis.
- Begivenheden er efterhånden den eneste i Danmark, hvor HELE autobranchen er samlet fra nær og fjern. Og I har alle derude stadig mulighed for at præge, hvem der er så heldig at køre hjem med en - eller måske flere - af de prestigefyldte award-statuetter i bagagerummet.
- Vi kender alle en i branchen, der fortjener et ekstra stort skulderklap. Om det er din egen arbejdsplads, byens lokale bilforhandler eller en helt tredje, som du mener har gjort en afgørende forskel i årets løb siden forrige Auto Awardshow, smiler Sean F. Coard.
Deadline udsat for at indstille til Auto Awards
På opfordringer har Auto Awards valgt at udsætte fristen for Indstillinger af værdige virksomheder og tiltag til fredag den 31. august.