23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Årets brugtbil fundet: Titlen går til ...

BMW 1 tager prisen Årets Brugtbil 2018. Det plus det faktum, at den kommende 1’er får forhjulstræk, kan gøre den gamle til en samlerbil.

BRUGTVOGNSHÆDER BMW 1-serie i årgangene 2011 til 2015 er netop kåret til Årets Brugtbil 2018. Den tyske baghjulstrækker (og her er en pointe, som vi vender tilbage til) slår Volkswagen Golf Mk VII på målstregen som den bedste foran Ford Focus, Citroën C4 Cactus og Nissan Qashqai.

Årets Brugtbil 2018 er som hidtil arrangeret af Bilbasen.dk med en jury, der består af motorjournalister fra en lang række landsdækkende medier inkl. Motor-magasinet samt brugtbileksperter fra FDM og Applus Bilsyn. I øjeblikket er der omkring 250 BMW 1’ere til salg på brugtbilmarkedet, og de koster i gennemsnit 175.000 kroner.

Det kan ikke siges at være dyrt for en brugtbil, der har de tre berømmede bogstaver på fronten. Det koster ifølge en beregning fra Bilbasen omkring 1,80 kroner pr kilometer i en BMW 116d fra 2015.

Det er anden gang, at BMW vinder Årets Brugtbil, der er kåret hvert år siden 2006.

En halv mio. biler om året
En af juryens branchefolk er synsmand Martin Gregersen fra Applus Bilsyn. Han siger om vinderen:

- BMW 1-serie er en yderst velbygget kvalitetsbil, der virkelig kan tilbyde køreglæde til dens ejer. Baghjulstrækket, de veldimensionerede bremser, det gode styretøj og høj komfort danner rammen for denne køreglæde. Det er ikke en stor familiebil, men en smart og sportslig bil til dem, der primært benytter de forreste sæder. Desuden klarer BMW 1-serie sig generelt godt til syn, hvor kvaliteten igen kommer ejeren til gode.

Kåringen Årets Brugtbil sætter fokus på de egenskaber, der gør en brugtbil til et godt køb, og det er yderst relevant i Danmark, hvor der hvert år handles over 500.000 brugte biler. Samlet set vurderes BMW’s indgangsmodel altså til at være det bedste brugtbilkøb lige nu.

Motor-magasinets jurymedlem er chefredaktør Flemming Haslund, der imidlertid havde Volkswagen Golf Mk VIII som sin favorit. Om bilen, der altså blev nummer to i afstemningen, siger han:

- Golf er bilen uden fejl - så let er det. Det smitter af på brugtprisen, der er (lidt) høj, så man i andre får mere bil for pengene, men i intet tilfælde får man bedre bil for pengene.

Flemming Haslund havde BMW 1-serien på andenpladsen på sin topliste.

Titlen gi’r et boost
Et af de bilmærker, der allerede har vundet prisen flere gange, er Honda. Honda-importørens Thomas Larsen, PR & Marketing specialist forklarer om titlens effekt:

- Vi har jo lidt "erfaring" med titlen Årets Brugt Bil, da vi vandt både i 2012 med Honda Accord og med Civic i 2014. Det er først og fremmest noget, vi er rigtigt glade for, da det jo viser lidt om kvaliteten og populariteten af vores biler. Ydermere er det et stærkt værktøj for et mindre mærke som Honda, da det helt naturligt skaber en vis opmærksomhed omkring vores mærke.

- Da vi senest vandt titlen i 2014 med Civic, så vi en større andel af kunder hos vores Honda forhandlere og ikke bare forespørgsler på brugt Civic, men i særdeleshed også trafik på vores nye modeller. Vi kan derfor konstatere at med en titel som Årets Brugtbil, giver et boost på salget og en positiv opmærksomhed omkring mærket, konkluderer Thomas Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|