MOTORSPORT Hvad råber du, når I er ved at gå på taget? Og drømmer du i virkeligheden om at være Jacob "utro"?
Man skal stå på mål for meget, når man er andenkører i rally. Som f.eks. Line Lykke Jensen, 32-årig rallypige fra Stenløse, der nu er ved at mase sig frem som en af sportens dygtigste til at læse noter. Og lige nu stræber Line faktisk endnu højere; målsætningen er at komme op i den europæiske elite sammen med førstekører Jacob Madsen.
Men hvem er hun, Line Lykke Jensen? Måske fire skarpe kan skyde os ind på hende. Line, er du klar?
Spørgsmål 1: Hvilken type underlag fortrækker du?
- Det er virkelig svært at vælge! Jeg har kun kørt et enkelt løb på grus, det var til South Swedish Rally i 2016, men det var det fedeste løb, og vi havde det virkelig skægt. På den anden side er man jo som dansker virkelig stærk på asfalt, da vi ikke kører på andet herhjemme. Og det kan være lige så svært at køre asfalt som grus! Jeg kan virkelig ikke vælge!
Spørgsmål 2: Kan du aldrig nogen sinde blive træt af Jacob, når han misser en af de noter, du læser op?
- Jacob har aldrig misset en note, så nej, det er jeg ikke! Jacob og jeg er et team, vi laver alle fejl, og når det sker, handler det om at bearbejde det sammen og komme videre. Men han har vitterligt aldrig misset en note, han hører 100 procent efter, hvad jeg siger. Det kan jeg også mærke, når vi kører; han stoler fuldt ud på, hvad jeg siger. Det er jo også ham, som bestemmer, hvad der skal siges.
Hvad gør Line "Kølig" Lykke ...
... når hun og køreren er ved at gå på taget? Svaret på netop dette spørgsmål er med til at tegne et billede af en af de ambitiøse rallypiger, co-driveren Line Lykke Jensen.