BAGLAND Grundkonceptet for et nyt initiativ fra virksomheden Koed kaldet Partnerværksteder er et udvidet og tættere samarbejde hos de lokale mekanikere, som i forvejen har et brændende hjerte for BMW. Skal man tro Koed selv kan de værksteder nu få et stærkere bagland. Henrik Høstrup Sørensen er indehaver af Koed og supplerer:
- Koed vil i form af et stort og varieret lager sikre omfattende BMW-viden og teknisk support, og ikke mindst levere Koeds gode navn og renommé samt henvisning af kunder. For Koed medfører partnerskaberne større eksponering i lokalområderne og naturligvis et øget salg af dele gennem Koed Partnerværkstederne, fortæller Henrik Høstrup Sørensen.
I tråd med trend
Konceptet passer ifølge direktøren rigtig godt sammen med tidens udvikling inden for forbrugeradfærd, der viser vækst indenfor online-handel på den ene side og super servicemindede lokale virksomheder på den anden side.
- Koed har landets bedste online-shop med BMW-dele og tilbehør, og med Koed Partnerværksteder hjælpes de små og mellemstore værksteder, der har en etableret forretning med højt serviceniveau og stærk lokal forankring, til at forbedre deres kompetencer i relation til BMW. På den måde favner Koed og værkstederne i fællesskab flere BMW-ejere bedre, siger BMW-nørden fra Djurs.
Partner-koncept skal være et lokalt våben
Onlinehandel kan være hård mod mindre værksteder, men det vil BMW-eksperter forsøge at gøre op med.