23948sdkhjf

Dieselgate-milliarder går til miljøplan

Godt 1,3 milliarder kroner fra VW-bøde skal være med til at reducere udstødningsgasser i Texas.

SKANDALE Volkswagen Group er, nok lidt ufrivilligt, blevet en af del helt store investorer i god luftkvalitet i den amerikanske stat Texas. Staten vil nemlig bruge over 1,3 milliarder kroner fra det sagsanlæg, som staten har vundet over den tyske bilproducent, der for snart tre år siden blev afsløret i et verdensomspændende svindelnummer med emissionstal for producentens dieselmotorer. Det står klart med en plan, der blev fremlagt i sidste uge, der skal forsøge at give svar på, hvordan især NOx-udledningen fra køretøjer i staten skal nedbringes. Det skal ske med tiltag i byerne Dallas-Fort Worth, Houston-Galveston-Brazoria, San Antonio, Beaumont-Port Arthur, og det såkaldte El Paso County.

Foruden de 1,2 milliarder kroner, som Volkswagen tabte i retssagen med den sydlige stat, tabte VW også godt 325 millioner kroner til civile søgsmål i forbindelse med VW-ejere, der gik sammen. Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for statens oplæg til at udrede dieselskandale og genoprette de miljømæssige belastninger - eksempelvis ved at gøre det billigere at købe biler med lave NOx og CO2-tal.

Andrian Shelley er direktør for den venstreorienterede advokatgruppe Public Citizen og mener ikke, at de mest lavthængende frugter plukkes ved tiltaget.

- Det er ingen tvivl om, at Volkswagen-biler med snydesoftware har sendt tonsvis af NOx ud i luften og atmosfæren, men planerne fremlagt kigger ikke nærmere på eksempelvis kurérbiler eller den maritime verden, hvor udledningen i høj grad også er stor. Her kan man samtidig finder nogle af de billigste og letteste tiltag, udtaler Andrian Shelley til avisen The Texas Tribune.

I alt er 32.000 biler med snydesoftware blevet solgt i Texas, og hvad der samtidig undrer Andrean Shelley er, at man ikke har inkluderet hovedstaden i staten Austin i planen, fordi der her er blevet solgt flere VW-biler pr. indbygger i den givne periode. Offentligheden har nu frem til 8. oktober til at kommentere og komme med ændringsforslag til miljøplanen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.05