23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dinitrol trak det længste strå

Sydsjællandsk værkstedsmand har prøvet flere udbydere, men er startet på ny.

RUSTKAMP Det er ikke unormalt, at værkstedsejere skifter mellem forskellige udbydere af rustbeskyttelse. Det kender man også til hos ABC Bilsyn i Rønnede, der ligger lidt nordvest for Næstved på Sjælland. De to indehavere Tommy og Jens Andersen har nemlig valgt et indgå i Dinitrol-kæden og kan allerede nu byde inden for på adressen Industrivej. Tommy Andersen, der er søn af Jens, uddyber, hvorfor valget faldt på Dinitrol:

- For os er det fremgangsmåden, kvaliteten og kontrollen af opgaverne, der var med til at trække det længste strå. Vi har prøvet andre udbydere som var fine, men vi synes, at Dinitrol rammer godt på de ting, vi gerne vil stå for, fortæller Tommy Andersen.

Med det mener værkstedsindehaveren, at Teknologisk Institut løbende kigger Dinitrol-centrene over skulderen i forsøget på at hæve kvaliteten. Dinitrol opfordrer også kunderne til, at de melder ind til institutet, hvis de gerne vil have bilen til at indgå i en stikprøve.

Efterspørgslen er stor
Ifølge Tommy Andersen er der en god grund til at supplere ABC Bilsyn og virksomhedens leasingafdeling med et center til rustbeskyttelse af biler.

- Vi oplever stor efterspørgsel på rustcentre, fordi det langt fra er alle landsdele, at de er udbredte. Og fordi biler grundlæggende set ruster hele året rundt er kundegrundlaget til stede, siger Tommy Andersen.

Både han og faderen er selvstændige erhvervsdrivende og uddannet personvognsmekanikere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156