23948sdkhjf

Biltorvet klar med tre store opdateringer

Serviceaftaler, NemID og byttefunktion kan nu tilbydes gennem portalen.

SÆLGER-IT Konkurrencen på it-systemer er hård for tiden i autobranchen, og forventningerne om løbende opdateringer er blevet fast arbejdsopgaver for de største udbydere. En af dem er Biltorvet, der skyder andet halvår af 2018 i gang med tre nye features.

Først og fremmest springer AutoDesktop, der ligger under samme virksomhed, nu på bølgen med servicekontrakter. Udviklerne hos Biltorvet lover, at servicemodulet, der fremover er bygget fast ind i AutoDesktop, kan tilpasses til den enkelte forhandles servicedokument, mod betaling. Ellers ligger der et standarddokument klart. Skulle det være mere aktuelt, vil man også kunne lave serviceaftaler uden for salgsprocessen.

Digital signatur
I takt med stadig flere mobile betalingsmuligheder på alt fra sko til biler, stiger behovet også for papirløse måder at identificere sig på. I Danmark hedder den løsning NemID, og den funktion bygger folkene hos AutoDesktop nu ind på Biltorvet. Det forklarer Peter Larsen, chef for forretningsdrift i Biltorvet A/S.

- Digital signatur i AutoDesktop er en stor ting, som vi ser frem til at tilbyde vores kunder. Ikke alene sparer det tid og papir, det øger også sikkerheden. Mange synes, at det er besværligt med alt det papir, der skal underskrives og opbevares fysisk - men med digital signatur kan man i stedet opbevare alle dokumenterne elektronisk og kunden underskrive dokumenter derhjemme på deres PC, telefon eller tablet, udtaler han i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det i Biltorvet-regi, at NemID lukker op for betaling ved serviceaftaler, lejekontrakter, leasingaftaler og andre dokumenter.

Byttefunktion lægges på
Mange forhandlere bliver tit mødt med spørgsmålet om en byttepris, når kunden er gået på jagt i salgsopstillingerne. Oftest kan der være mange gode informationer gemt om kunder, der er interesseret i at kende bytteprisen, og derfor stiller Biltorvet en ny widget til rådighed gratis for de forhandlere, der i forvejen annoncerer på sitet.

Først indtaster den potentielle kunde sin nummerplade, herefter følger flere andre kontaktoplysninger, som kan grupperes af AutoDesktop. På den måde skal det ifølge udviklerne være nemmere at følge op og holde kontakten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079