Nissan-model topper salget af elbiler i Europa
18.000 nye indregistreringer i første seks måneder.
Den nye Nissan Leaf er den mest solgte elbil i Europa i år til dato.
Der blev indregistreret over 18.000 nye Nissan Leaf i Europa fra januar til juni. De europæiske kunder har købt 37.000 eksemplarer af den nye Leaf, siden modellen blev introduceret i oktober 2017, oplyser den japansk funderede bilproducent i en pressemeddelelse.
Den store efterspørgsel efter den nye Nissan Leaf i årets første seks måneder styrker dens status som den mest solgte elbil i verden med over 340.000 solgte eksemplarer på verdensplan siden introduktionen af den første Leaf i 2010.
For nylig leverede Nissan eksemplar nummer 100.000 af Nissan Leaf til en europæisk kunde.