23948sdkhjf

Haas-chef: Vi skal stoppe med at skade os selv

To startplaceringer helt fremme endte kun med to point til Haas. Det er skuffende, mener teamchefen.

FORMEL 1 For en uge siden ville jublen ingen ende tage, da Kevin Magnussen og teamkollegaen Romain Grosjean tilsammen høstede 22 point til Haas i Formel 1-grandprixet i Østrig.

Søndag stoppede jublen alligevel.

Både Magnussen og Grosjean startede ellers som "best of the rest" som henholdsvis nummer syv og otte, da der blev kørt grandprix på Silverstone-banen i England.

Men allerede i det første sving kørte Grosjean ind i Magnussen, og begge Haas-racere røg tilbage i feltet.

Magnussen kæmpede sig tilbage og sluttede som nummer ni, mens Grosjean efter et sammenstød med en anden racer på 38. omgang måtte udgå af løbet.

Dermed var der søndag kun to point til Haas, som Magnussens niendeplads sikrede, og det er skuffende ifølge Günther Steiner, der er teamchef hos Haas.

- Vi er nødt til at være bedre. Vi arbejder rigtig hårdt, og vi tager herfra med kun to point, når vi ved, hvad vi kunne have udrettet, siger Günter Steiner til TV3+.

Teamchefen vil endnu ikke sige, om sammenstødet mellem Grosjean og Magnussen får konsekvenser for franskmanden, da Günter Steiner først vil se nærmere på episoden.

- Vi burde naturligvis ikke køre sammen i starten af løbet.

- Vi skal stoppe med at gøre de ting og skade os selv. Vi slår os selv. Vi skal være bedre til ikke at gøre skade på os selv.

- Missionen er nu, at vi skal stoppe med at miste point. I sidste sæson skulle vi kæmpe for at få point. I år skal vi forsøge ikke at miste dem, siger Steiner.

Det er dog tredje løb i træk, hvor Magnussen får point, og det er positivt, siger Steiner.

- Solen skinner stadig, og det er godt med tre i træk, siger han.

Haas ligger samlet nummer fem i stillingen for konstruktører med 51 point.

Magnussen har kørt de 39 point hjem til holdet, mens Grosjean er noteret for 12 point samlet.

Det er kun lykkedes franskmanden at få point i et enkelt løb indtil videre i denne Formel 1-sæson, hvilket skete for en uge siden i Østrig.

Til sammenligning har Magnussen skaffet point i seks ud af de ti grandprixer, der foreløbigt er kørt.

Der resterer stadig 11 løb i denne Rson.

/ritzau

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203