23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Værkstedskæde sætter turbo på indtjeningen

QuickPot har forbedret bundlinjen gennem effektiviseringer og et øget fokus på webshoppen, men manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser virksomhedens vækstambitioner.

REGNSKAB Den landsdækkende værkstedskæde, QuickPot har øget indtjeningen med over 75 procent til et resultat på 5,5 millioner kroner. Fremgangen er nået med en omsætning, der ligger på linje med det forrige år. Det gode resultat kan tilskrives en mere effektiv brug af kædens medarbejdere i forhold til høj- og lavsæson samt et øget fokus på at få kunderne til at anvende hjemmeside og webshop, skriver kæden i en pressemeddelelse.

- Vi er begyndt at arbejde meget mere med varierende arbejdsuger, så mekanikerne kan knokle igennem, når der er rigtig travlt i for- og efterår, hvor alle skal have skiftet dæk. Til gengæld arbejder de måske kun 30 timer, når der er stille på værkstederne. Samtidig er vi lykkes med at få kunderne til at booke tider og indhente tilbud over nettet, så der ikke længere er samme tryk på telefonerne. I højsæsonen var der førhen konstant én fast mand på telefonen i hvert værksted, fortæller Steen Haugaard Fransen, der er stifter og administrerende direktør i QuickPot.

Virksomheden har 28 autoværksteder fordelt over hele landet med i alt 130 uddannede mekanikere og 25 lærlinge.

Mekanikere er en mangelvare
Gode mekanikere er en mangelvare. Også hos QuickPot, der har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor kan antallet af lærlinge vise sig at blive næsten fordoblet inden længe. Lærlinge er nemlig en af de eneste måder, QuickPot kan skaffe flere hænder på værkstederne, hedder det i pressemeddelelsen.

- Vi ansætter snart 20 nye lærlinge, simpelthen fordi, vi ikke kan skaffe nok uddannet personale. Heldigvis har QuickPot i mange år haft samarbejder med erhvervsskoler i Viborg og Hvidovre om talenthold for de særligt dygtige mekanikerelever. Det er nemlig vigtigt, at de kan arbejde selvstændigt fra begyndelsen, fortæller Steen Haugaard Fransen.

Når QuickPot slår en stilling op, modtager de i bedste fald en håndfuld ansøgninger, i værste fald slet ingen. Situationen står i kontrast til i 2008, hvor virksomheden kunne slå en jobannonce op om formiddagen og tage den ned igen til middag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01