23948sdkhjf

Kevin Magnussen slutter som nummer fem i Østrig

Kevin Magnussen og Romain Grosjean kørte begge i top-5 i Formel 1-grandprixet i Østrig søndag.

FORMEL 1 Det var søndag en af de dage, der vil blive husket i Formel 1 for Kevin Magnussens Hass-hold.

I sæsonens niende grandprix i Østrig leverede både Magnussen og Romain Grosjean, der er Magnussens holdkammerat, varen, og begge endte i top-5.

Kevin Magnussen sluttede på femtepladsen, mens Grosjean sluttede en plads foran, da Max Verstappen (Red Bull) sejrede foran Ferraris Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel.

Resultatet betød, at Haas hentede 22 point, og her tegnede Magnussen sig for de ti point.

For Grosjean blev det til en opmuntring med 12 point, efter en sæson hvor Kevin Magnussen før løbet havde hentet samtlige af holdets 27 point.

Danskeren ligger nu på syvendepladsen sammenlagt med 37 point, mens Hass med 49 point i alt kørte sig op på femtepladsen i konstruktørernes samlede stilling.

Her snuppede Ferrari førstepladsen foran Mercedes, da både Lewis Hamilton og Valtteri Bottas måtte udgå undervejs i Østrig.

Det betød også, at Sebastian Vettel overtog den samlede førsteplads med 146 point fra Lewis Hamilton, der på andenpladsen har 145 point.

Fremragende start

Kevin Magnussen fik en fremragende start, da han overhalede Sebastian Vettel (Ferrari) på første omgang, men Vettel svarede lynhurtigt igen.

Efter 11 omgange lå Magnussen på ottendepladsen lige bag Grosjean, men da Valtteri Bottas måtte udgå med motorproblemer, rykkede begge Haas-kørere en plads frem.

I forbindelse med at Bottas udgik, kørte flere biler i pit, men Magnussen fortsatte 29 omgange, før han skiftede dæk.

Efter 45 omgange kæmpede Magnussen på ottendepladsen for at etablere et angreb på Esteban Ocon (Force India), og det lykkedes på 49. omgang at overhale.

Daniel Ricciardo (Red Bull) måtte udgå sent i løbet, og dermed satte Grosjean sig på femtepladsen lige efter Lewis Hamilton (Mercedes) og med Magnussen efter sig på sjettepladsen.

Da Hamilton pludselig udgik mod slutningen, rykkede Grosjean og Magnussen endnu længere frem i tabellen mod det fremragende resultat.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078