UDLAND USA største bilfabrik, General Motors, siger fredag, at den amerikanske regerings planer om told på importerede biler kan føre til "et mindre GM".
USA risikerer at blive isoleret på det globale marked, mener GM.
Det underløber præsident Donald Trumps argument om, at højere told på navnlig europæiske biler vil give nye og varige arbejdspladser i USA.
AnnonceTrumps regering iværksatte i maj en undersøgelse af, om importerede biler udgør en trussel mod nationens sikkerhed.
Trump har gentagne gange truet med at pålægge de importerede udenlandske biler en straftold på 20 procent.
AnnonceMen General Motors skriver fredag til det amerikanske handelsministerium, at vilkårlige toldsatser kan "føre til et mindre GM, en mindsket tilstedeværelse hjemme og i udlandet for dette ikoniske selskab, og man risikerer færre - ikke flere - amerikanske arbejdspladser".
AnnonceI slutningen af maj indførte Trump straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico.
EU har svaret igen ved at lægge told på udvalgte amerikanske varer, blandt andet på motorcykler fra Harley Davidson.
AnnonceDet fik Trump til at gentage truslen om at ramme den europæiske bilindustri og i særdeleshed den tyske. Det vil i realiteten udløse en handelskrig.
Annonce
