23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister har hjælp til lærlinge på vej

Motor-magasinet runder artikelserien om Fremtidens Mekaniker af med den ansvarlige minister for mekanikeruddannelserne, Merete Riisager (LA).

INTERVIEW  Vi har stillet ministeren fem centrale spørgsmål om hendes bestræbelser på at få flere unge ind i autobranchens fag.

Hvad gør ministeren for at få flere unge til at søge over i de faglige uddannelser?

Merete Riisager: - Regeringen har her i juni indgået en bred aftale, der indebærer, at eleverne i de ældste klasser i folkeskolen fremover skal have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Idéen er, at vi samlet set vil styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag. Med aftalen har vi også understreget, at undervisningen af de ældste elever i folkeskolen skal vise, at det vægter højt at være god med sine hænder. Aftalen sikrer, at alle elever i udskolingen fremover får konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at kunne et håndværk.

Gør ministeren noget specielt for "de firehjulede fag," f. eks. automekaniker og karrosserismede?

Merete Riisager: - De initiativer, der bliver sat i gang på erhvervsuddannelsesområdet, retter sig typisk mod alle erhvervsuddannelserne, også de "firhjulede" fag. Af mere konkrete tiltag kan jeg nævne, at lastvognsmekaniker og karosseriuddannelsen er på listen over fordelsuddannelser i 2017 og 2018. Det betyder blandt andet, at lastvognsmekaniker- og karosseriuddannelsen er blandt de uddannelser, som får øget fokus, når unge vejledes mod erhvervsuddannelser med behov for arbejdskraft. Arbejdsgiverne har kollektivt forpligtiget sig til at oprette praktikpladser til eleverne. Gevinsten som fordelsuddannelse er også, at de arbejdsgivere, der tegner uddannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelser, kan opnå ekstra økonomisk bonus.

Der er jo fremgang for antallet af unge, der søger de faglige fag - men meget lille fremgang. Hvordan kan indsatsen styrkes yderligere - altså ikke den nuværende politik, men den kommende?

Merete Riisager: - Jeg er enig i, at vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Det er blandt andet derfor, at regeringen til efteråret vil præsentere et udspil, som har til formål at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Udspillet vedrører både kommunernes indsats for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og skolernes indsats for at fastholde eleverne og at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

Hvad kan ministeren gøre for at få autoværkstederne til at blive bedre til at tage lærlinge? Fradrag måske? Eller tilskud? Eller noget helt tredje?

Merete Riisager: - Med trepartsaftalen har vi netop forsøgt at øge arbejdsgivernes incitament til at uddanne elever. Det tiltag skal også bidrage til, at blandt andet autoværkstederne bliver bedre til at tage lærlinge, at uddannelsen af elever bliver et fælles økonomisk ansvar for arbejdsgiverne i Danmark, og at arbejdsgivere i højere grad forpligtes til at tage elever.

Det antal elever, arbejdsgiveren er forpligtet på at uddanne, afhænger af, hvor mange faglærte inden for et givent område, virksomheden har ansat. Arbejdsgivere, som ikke lever op til forpligtelsen, bliver opkrævet praktikplads-AUB, mens virksomheder, som løfter opgaven, får tildelt en økonomisk bonus. Det er stadig et relativt nyt initiativ, men forventningen er, at flere arbejdsgivere vil tage elever.

Går udviklingen flere unge mod de faglige fag hurtigt nok?

Merete Riisager: - Udviklingen af elevoptaget og antallet af lærepladser bliver nødt til at følges ad, og derfor er udviklingen afhængig af, at alle - både elever, skoler og virksomheder - arbejder sammen om at skabe gode uddannelsesforløb for eleverne. Hvis vi ser på personvognsmekanikeruddannelsen, er 40 procent af de uddannelsesaktive elever på uddannelsen i skolepraktik tre måneder efter afsluttet grundforløb. Det betyder, at en stor andel af de elever, der gennemfører grundforløbets anden del, ikke har en praktikplads, når praktikperioden starter. Overordnet set er der derfor elever, som mangler en praktikplads, og det er altid ærgerligt. Der kan godt være områder, hvor arbejdsgiverne ikke kan få de elever, de efterspørger, mens der i andre områder er flere elever, end virksomhederne efterspørger. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079