23948sdkhjf

Per Flensted måtte se sig slået i spurten

Cykelholdet Tour de Four fra Assens trak det længste strå til sidst, da de kæmpede mod direktør Per Flensted i en ”knallert-kasse-bil” om 10.000 kroner.

TVEKAMP - Jeg burde selvfølgelig have vidst, at jeg kørte mod nogle udspekulerede ryttere, der med deres erhvervsbaggrunde er vante til at tænke langsigtet og strategisk.

Ordene kommer med et grin fra Per Flensted, adm. direktør i Dometic, efter at han den 31 maj måtte se sig slået af cykelholdet Tour de Four fra Assens.

Der var ellers lagt op til en både hæsblæsende og nervepirrende dyst mellem cykelrytterne på asfalten og Per Flensted bag rattet i en APE50, også kendt som en ”knallert-kasse-bil”.

En tilfreds taber

Per Flensted havde udlovet 10.000 kroner til cykelholdet, hvis rytterne kunne slå ham på strækningen Assens-Taulov.

 - Rytterne lagde sig i læ bag ”knallert-kasse-bilen”, og der blev de liggende, indtil vi nærmede os opløbsstrækningen ved Dometics adresse i Taulov. Da der manglende 200 meter, kørte de som død og helvede – og vandt, fortæller Per Flensted, som bagefter måtte punge ud med 10.000 kroner.

- Hvis der havde været tale om at samle ind til midaldrende mænd i lycra, havde jeg været ked af at skulle af med de penge, men eftersom pengene går til et velgørende formål, nemlig udsatte familier i Assens Kommune, er jeg i dag en godt tilfreds taber, siger han.

I det hele taget har eventen været en øjenåbner for Per Flensted.  

- Det var godt at komme i mål og blive foldet ud efter to timer i ”knallert-kasse-bilen”. Jeg tænker, at efter sådan en tur passer man ekstra godt på sit kørekort, så det ikke skulle blive hverdag at køre rundt i en APE50, siger han og bliver straks seriøs: 

- Jeg synes, at det tilføjer et sponsorat noget ekstra, at man får skabt noget aktivitet på en sjov måde, og det synes jeg, at vi lykkedes med i vores lille race, som har påkaldt sig en del opmærksomhed og som fra start til slut var tænkt som en venskabelig dyst, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11