23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To drømmejobs - på banen og som mekanikerlærling

Med et specielt bevis i hånden fra Team Danmark og DASU lykkedes det Patrik Matthiesen at få en læreplads med stor forståelse for hans motorsport og rejseaktivitet hos Fjord-Frandsen Biler.

PLANLÆGNING Patrik Matthiesen vandt sidste år 24 timers serien 24H Touring Car Endurance GT4 Series. Han fortsætter i år sin udvikling i den samme bil, men i British GT, hvor han allerede i sine første løb ryddede bordet. Målet er deltagelse i 24 timers Le Mans løbet.

Samtidig har den 19-årige sønderjyske racerkører været på udkig efter en læreplads som mekaniker. Men hvor får man job, når man nærmest altid er på farten - bogstaveligt talt - med sin motorsport?

Patrik vidste, at det ikke ville blive let, da han under jobsamtalerne stort set skulle spørge om de første fridage med det samme for at kunne rejse Europa tyndt for at dyrke sin sport.

Men han havde et trumfkort med til samtalerne.

- Jeg vidste på forhånd at jeg skulle søge en læreplads hos et større værksted, hvor jeg ville indgå i et mekanikerteam, og derfor også lettere ville kunne undværes på de ekstraordinære fridage, jeg skulle bede om grundet min store rejseaktivitet. Derfor havde jeg gennem Dansk Automobil Sports Union søgt Team Danmarks Sportslige Godkendelse, hvilket betyder, at jeg under min uddannelse vil kunne få opbakning fra skole og læreplads til at dyrke min sport på højt plan, fortæller Patrik Matthiesen..

Team Danmark-godkendelse

Med det vigtige papir under armen gik han gennem døren hos Heidi og Arne fra Fjord-Frandsen Biler, Mitsubishi, Kia og Fiat i Haderslev, der i år fylder 10 år og beskæftiger 16 ansatte. De sagde med det samme ja til at tage Patrick Matthiesen i lære.

- Patrik havde jo en interessant historie at fortælle og var åbenlyst ivrig i at lære faget at kende - og ja, så måtte vi jo løse de ekstra fridage undervejs, som det blev aktuelt, fortæller Arne Fjord-Frandsen. Han suppleres af sin hustru Heidi:

- Team Danmarks Sportslige Godkendelse gav os som uddannelsessted en mulighed for at forlænge Patriks uddannelsesperiode tilsvarende de ekstraordinære fridage, så vi kunne sikre os, at han har den nødvendige tid til at gennemgå alle de obligatoriske emner i uddannelsesperioden.

Bad om fri et halvt år

Men da Patrik i marts opsøgte Arne Fjord-Frandsen på hans kontor for at tale fridage, måtte chefen lige hoste en gang.

- Jeg havde fået tilbudt en mulighed for at blive instruktør hos den tidligere engelske Formel 1 kører Jonathan Palmers racerskole PalmerSport, og samtidig køre forefaldende opgaver for Ginetta fabrikken, så jeg bad pænt om fri fra 1. april og seks måneder frem... fortæller Patrik Matthiesen.

I det øjeblik chefen opfattede, hvad Patrik spurgte om, tænkte han straks planlægning og opgaver, der skulle udføres, og hvem der skulle tage over.

- Men nu har vi haft fornøjelsen af at følge Patrik tæt på, så vi skulle for alt i verden ikke være dem der satte farten ned på hans drøm om at blive professionel racerkører. Som forældre til piger på samme alder som Patrik har vi fuld forståelse for, at det er nu, han skal afprøve sit talent, hvor muligheden er der, lyder det fra Arne Fjord-Frandsen.

Patrik Matthiesen er selv yderst taknemmelig for, at det lykkedes.

- Det bliver SÅ fedt at køre race 6-7 dage om ugen, få penge for det, blive dygtigere og komme tættere på målet, siger en glad Patrik Matthisen, der nu også har fået mere mekanisk indsigt i sin racerbil. Takket være en forstående arbejdsgiver, DASU og Team Danmark. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152