23948sdkhjf

D-Dag for bilforhandlernes databehandling gik godt

25. maj var en mærkedag for bilforhandlerne, da nye regler for persondata trådte i kraft. En opgørelse fra Biltorvet viser, at der blev indsamlet 100.000 samtykker på blot en uge.

STATISTIK Der blev svedt over hele Europa i dagene op til fredag den 25. maj. EU havde fastsat dagen som D-Dag for ikrafttrædelsen for den nye Persondataforordning, GPDS. Det betyder at kundernes rettigheder herefter har ændret sig markant, og at man ikke længere kan skyde mails til højre og venstre.

Altså potentielt en hovedpine for bilforhandlerne, men Samtykke.net, et simpelt it-værktøj, er pillen der virker, anfører Biltorvet A/S, der står bag løsningen. Her er det nemlig nemt at indsamle kundens samtykke. Og noget tyder på, at de danske bilforhandlere opdagede værdien af programmet, efterhånden som den 25. maj kom tættere på. På blot en uge kom der 100.000 samtykker i Samtykke.Net, viser opgørelse fra Biltorvet.

- Vi har koblet mange nye forhandlere på Samtykke.Net for nyligt. Samtidigt har vi lanceret en mulighed for at få opdateret de samtykker, man allerede har i arkivet, så de kan dokumenteres og dermed svarer til de skærpede krav. Mange forhandlere har allerede benyttet sig af denne nye mulighed, og vi har fortsat stor efterspørgsel på det, siger COO Peter Larsen fra Biltorvet.

Samtykkerne kan for eksempel indsamles med en app, hvor kunden skriver under direkte på en mobil. Børge Hansen Automobiler i Skanderborg har kørt med systemet i et års tid.

- Vi bruger det typisk i forbindelse med en prøvekørsel, hvor folk alligevel skal underskrive på mobilen. Det går fint. Vi er meget tilfredse med systemet, siger indehaver Flemming Jakobsen.

Drøn på samtykkerne

Og bilforretningen i Skanderborg er ikke den eneste bilbutik, hvor det kører godt med at få samtykker fra kunderne. På bare én uge rundede Biltorvet lidt over 350 bilforretninger, der indtil videre har installeret løsningen. De første 100.000 samtykker tog til sammenligning et helt år at indhente.

En af dem er Brdr. Hosbond i Aalborg, hvor en mailudsendelse til en kundeliste gav over 2200 nye samtykker. Halvdelen af kunderne havde endda været inaktive i mere end fem år.

Henrykte bilforhandlere

- I forhold til vores forventninger er det gået væsentligt bedre, end vi havde troet. Vi havde ikke regnet med mere end mellem 500 og 1.000 samtykker fra kundedatabasen, så vi kan kun betegne kampagnen som en succes, siger Rasmus Søndergaard, marketingskoordinator hos Brdr. Hosbond.

I forbindelse med udformning af kampagnen blev der brugt lang tid på at finde de rigtige formuleringer til kunderne, fortæller Rasmus Søndergaard.

- Det var en kunst at fortælle, hvorfor det var nødvendigt med et nyt samtykke, uden at mailen blev for lang eller for teknisk. Og sidst, men ikke mindst, skulle det være så nemt som muligt at afgive sit samtykke, fortæller Rasmus Søndergaard. Især på den sidste del kunne Biltorvets løsning hjælpe.

- Med et unikt link for hver enkelt kunde direkte til Samtykke.Net kunne det ikke gøres ret meget nemmere. Og resultatet af kampagnen ser da også ud til at bekræfte, både at kunderne har interesseret sig for budskabet, og at det har været tilpas enkelt at afgive samtykket, siger Rasmus Søndergaard. 


Mange fordele med Samtykke.Net
  • Samtykke.Net er en såkaldt cloud-løsning, hvor alt gemmes sikkert i skyen. Fordelen er, at der kan sikres adgang fra mange forskellige IT-systemer.
  • Det kan være forretningens CRM-system, DMS eller hjemmeside. Via de vante brugergrænseflader eller via en app på mobilen eller en tablet registreres samtykke fra kunden direkte i Samtykke.Net. Man kan omgående se det på tværs af virksomhedens IT-løsninger.
  • Det gælder også i salgsstyringsværktøjet AutoDesktop, hvor man med det samme kan se på kundelisten, hvilke samtykker der er givet.
  • Det er også muligt at indsamle samtykker direkte fra en webside, så en kunde kan underskrive online. Biltorvet er klar med en widget til dette.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098