TIPS&TRICKS Forestil dig det: Skolens parkeringsplads eller et areal i nærheden laves for nogle timer om en rallyprøve. Folk fra DASU - det er motorsportens svar på DBU - kommer med et par rallybiler og råber: "Er der nogen, der har lyst til at prøve en håndbremsevending!"
Siden 2010 er der afviklet flere end 80 Metal Rallies rundt om på tech-skolerne, og cirka 4500 elever (og lærere!) har været ude at træde hårdt på en speeder og trække hurtigt i en håndbremse. Tiltaget støttes af hovedsponsoren Dansk Metal samt en hel stribe autovirksomheder - og Motor-magasinet, der er mediepatner.
For nogle bliver netop denne oplevelse den lige vej til motorsporten, for andre er det tip om, hvad mekaniker-faget også har at byde på. For rallybiler har det med at gå i stykker, skulle vi hilse og sige ...
I alt ni Metal Rallies er planlagt i år, de to har allerede været kørt og næste uge kører det næste.
Men. tænker du måske, det er da meget godt, at der holder en blå rallybil lige uden for klasselokalet. Men hvad skal jeg egentlig gøre for at sætte en god tid? Og måske tænker du langt inde i dig selv - hvad skal jeg gøre for ikke at blive til grin? Bilerne har immervæk 150 hk, det er altså meget, når der fyres op under dem alle på en p-plads foran en skole.
De tre tips
Her får du de bedste tips & tricks af Henrik Lundgaard, ja, dén Henrik Lundgaard. Den tidligere Europamester i rally og den højest rangerende danske rallykører nogen sinde - først og fremmest kendt for sin vinderkørsel i Toyota.
Og i øvrigt den Henrik Lundgaard, der er far til Christian Lundgaard, der i sin Renault formelvogn lige nu ligner et stærkt bud på at blive den næste Kevin Magnussen.
Henrik viser, hvad han kan, og hvad man skal i den ene af de to Fiestaer en aften til klubrally nær Frederikssund. "Klubrally - var det det, vi kaldte manøvreprøver i gamle dage?" spørger han, mens han udfører papirerne forud for hans "come-back" i rally. Og det er det.
Papirerne er ordnet. Rally-Ford’en kørt ned fra traileren. Lundgaard har taget en spøjs hjelm-hætte på (enhver operations-overlæge ville føle sig hjemme i den) og nu er vi på vej hen til prøven på genbrugspladsen.
Hvor typisk. Det er intet på spil i aften. Det er jo kun hygge og billeder til en artikel. Og alligevel. Det der Lundgaard-rally-smil breder sig. Han mærker på bilen, dens reaktion på rattet og på bremsen på vej hen til prøven.
Og så. Nu det nu
5 - 4 - 3 - 2 - 1. Dannebrog farer op fra frontruden og Henrik Lundgaard er på vej i DASU’s blå Fiesta. Ikke et øje er tørt her.
Og hvad ser vi? Det, som mange vil kalde rolig kørsel. Gi’r han den da slet ikke gas - det hyler og skriger og skråler jo ikke (i hvert fald ikke ret meget.)
Men det er hele hemmeligheden i at køre stærkt: Ikke at køre for stærkt:
Fordækkene hyler, da Lundgaard lægger fra land. Men det går ikke op i ren hjulspin.
Der kommer små skrig fra dækkene, da Lundgaard kører i sving. Men ikke så meget, at forenden skrider ud.
Og bilen ser ud til næsten at køre langsomt, da Lundgaard skal runde keglerne. Men det er det, der er hurtigst. Går det for hurtigt, forsvinder farten bare i ren udskridning over forhjulene.
Satte Henrik Lundgaard så tiden? Gæt selv. Hvad tror du?
Nej, det gjorde han ikke. Han kørte fejlbane, som det hedder i de kredse. Han fandt altså ikke den rigtige vej rundt om de mange kegler. Og lige præcis dette; at have indprentet sig banen inden start er en forudsætning; ellers er resten lige gyldigt.
Men godt så det ud. Og speeden - det var den, vi var der for at studere.
Og modsat: Hvad skal du så ikke gøre? Svaret er - lad være med at køre for stærkt. Lad være med at køre så stærkt, at du kører galt. Men også: Lad være med at køre så stærkt, at forhjulene spinner for meget, og bilen kurrer for meget over forhjulene.
Rigtigt stærkt er nemlig ikke for stærkt!
Rally på skemaet: Se hvad Europamesteren gør
Til Metal Rally kan elver på tech-skleren helt gratis komme ud at prøve en rallybil. Hvordan man gør - og måske især hvordan man ikke gør - gennemgår Henrik Lundgaard af alle her.