23948sdkhjf

Semi-selvkørende Tesla-bil torpederer politibil

Tirsdagens uheld er det seneste i en række, hvor Teslas delvist selvkørende biler har været involveret.

ULYKKE En delvist selvkørende Tesla-bil kørte tirsdag ind i en parkeret politibil i den sydlige del af den amerikanske delstat Californien. Det oplyser det lokale politi.

Ingen betjente befandt sig i bilen, da den blev påkørt, oplyser Jim Cota, talsmand for politiet i Laguna Beach. Personen, der befandt sig i Teslaen, slap fra uheldet med mindre kvæstelser, tilføjer talsmanden.

Teslas autopilot-funktion er kommet i søgelyset efter en række uheld i USA.

Tidligere på måneden kørte en delvist selvkørende Tesla-bil med lidt under 100 kilometer i timen direkte ind i en brandbil, der holdt for rødt.

Få dage forinden havde en Tesla-bil kørt ind i en betonmur i Florida, hvilket kostede chaufføren og en passager livet.

Efter episoden var det uvist, hvorvidt bilens autopilot var aktiveret, da ulykken indtraf.

Tirsdag hævdede en amerikansk Tesla-ejer, at bilens selvkørende funktion var slået til, da hans Model 3 var involveret i en ulykke i det nordlige Grækenland.

Ingen kom alvorligt til skade i uheldet. Græsk politi har understreget, at Tesla-ejeren ikke overtrådte nogen færdselsregler, og at han har bestået en alkoholtest.

De amerikanske trafikmyndigheder undersøger i øjeblikket en række uheld, hvor Tesla-biler har været involveret. Deriblandt et uheld i marts, hvor en mand mistede livet, da en Tesla med autopiloten tændt kørte ind i en barriere på motorvejen.

Sideløbende med historierne om Tesla har et uheld i marts med en semi-selvkørende Volvo ejet af transportfirmaet Uber taget overskrifter.

Det sker efter, at bilen med omkring 65 kilometer i timen kørte direkte ind i en fodgænger, der krydsede vejen foran bilen.

En offentliggjort video har vist, hvordan bilen på ingen måde hverken bremsede eller forsøgte at undvige fodgængeren, der krydsede vejen midt om natten.

Semi-selvkørende biler er hastigt på vej frem, da teknologien bliver bedre og bedre. Med udbredelsen kommer dog også nye udfordringer for trafikmyndigheder verden over.

Kilde: Ritzau/AP

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125