KÅRING Årets afstemning om at vinde hæderen Årets Varebil blev et opgør mellem traditionel teknik og fremtidens drivmidler i bestræbelserne at passe på Moder Jord. Og en af de to biler, der er bedst til det sidste vandt; nemlig gas/benzin-bilen Iveco Daily. 
 
Øvrige biler i finalefeltet er: Ford Transit Custom, MAN TGE, Nissan e-NV 200 og Volvo XC40 Van samt altså med Iveco som vinderen. 
 
Årets Varebil kåres af en kreds af motorjournalister, blandt dem Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund, der i øvrigt gav flest point til en anden bil. 
 
Haslund forklarer om sine point: Det var et opgør mellem traditionel varevognsteknik og moderne teknik. Og ja, jeg ville rigtigt gerne give mange point til Nissan på el og lige knap så mange til Iveco på gas. 
 
MEN. En bil, med kun 19 påfyldningsstationer i Danmark holder alligevel ikke. Og Nissan - god til pizzaer, men den orker ikke hele udbuddet af opgaver, som en gulpladebil skal kunne. 
 
Det efterlader to, der skal slå om det, MAN og Transit. Og da Transit i realiteten er en ældre bil, der er faceliftet er der én tilbage: MAN. Og den fik mine maxstemmer. 
 
Og netop den som min favorit bliver understreget af bilens store udbud af sikkerhedsudstyr. 
 
Komplet test af de fem bedste varevogne i dette års afstemning følger i næste nummer af På Gule Plader, der udkommer den 8. juni.
Italiensk gasbil løber med titlen
 Så er kåringen af Årets Varebil 2018 på plads: Italienske Iveco Daily med gas/benzin-motor løber med prisen.