Typisk klager om mangler, forbehold og annoncefejl

TIPS Ankenævnets vurdering i konkrete enkeltsager er med til at afklare gråzonespørgsmål til glæde og gavn for både bilbranchen og forbrugerne. Og der er stor spændvidde i klagesagerne i ankenævnet, hvoraf udvalgte sager kan læses på bilklage.dk.

Klagerne over køb af nye biler omfatter blandt andet typisk problemer med elektronisk udstyr samt diverse periodiske fejl. For brugte biler er det især tandremme, gearkasser og turboladere, der giver anledning til klager.

For værkstedsregninger drejer klager sig ofte om uenigheder om, hvad der er aftalt, eller om reparationen er korrekt udført.

En del virksomheder taber helt automatisk i ankenævnet, fordi de simpelthen vælger ikke afgiver svar i sager indbragt for nævnet af en forbruger.

Hvad er en mangel?

Mange klagesager omhandler forhandleres afvisning af at afhjælpe fejl på købte biler. Klagerne gør i sådanne situationer gældende, at den eller de omhandlede fejl udgør mangler i købelovens forstand. Heroverfor gør forhandlerne typisk gældende, at der ikke er tale om reklamationsberettigede fejl, men at der derimod er tale om slidbetingede forhold, som er forventelige i forhold til bilens alder og kilometerstand.

Som sælger er man forpligtet til at afhjælpe fejl, som udgør mangler i købelovens forstand. En mangel er, hvis bilen ikke har holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberen havde rimelig grund til at forvente på baggrund af blandt andet købesum, bilens alder og kilometerstand. Ifølge købeloven foretages mangelsvurderingen på leveringstidspunktet - og det er således afgørende, om manglen, eller eventuelt årsagen, har været til stede på dette tidspunkt. Viser manglen sig inden for de første seks måneder efter leveringen, formodes manglen at have været til stede på leveringstidspunktet (formodningsreglen).

Er der tale om en nyere og dyrere bil, kan man som forbruger stille større krav til det leverede produkt, end hvis der er tale om en meget gammel og billig bil med mange kilometer på bagen. Ankenævn for Biler anfører i sin årsrapport, at en del klager over relativt gamle og billige biler formentlig kunne undgås, hvis der i salgssituationen skete en bedre forventningsafstemning mellem sælger og køber.

Forbehold for mangler?

En bilforhandler kan ikke aftale med en forbruger, at købelovens reklamationsregler ikke gælder ved køb af en ny eller brugt bil. En forhandler kan heller ikke, ved salg til en forbruger, tage generelle forbehold. Men bilforhandleren kan tage helt konkrete forbehold, hvor forbrugeren gøres specifikt opmærksom på konkrete fejl.

Ankenævnet har i tidens løb fået forelagt en række sager, hvor spørgsmålet var, om et forbehold i en slutseddel var tilstrækkeligt konkret. Er der den mindste tvivl i sådanne tilfælde, vil afgørelsen normalt falde ud til forbrugerens fordel.

Er fejl i annoncer altid bindende?

Ankenævnet har også i 2017 modtaget klager fra forbrugere, som gør gældende, at den leverede bil ikke har det udstyr eller den alder, som fremgik af salgsannoncen.

Hvis sælgeren ikke senest på købstidspunktet har berigtiget en fejl i en annonce, vil den forkerte oplysning normalt i sig selv udgøre en mangel i købelovens forstand. En forbruger har ingen undersøgelsespligt, og at forbrugeren før købsaftalens indgåelse har prøvekørt bilen, er normalt uden betydning. Det er sælgeren, der skal bevise, at køberen inden købsaftalens indgåelse har fået oplysning om fejl i annoncen. Det er ikke tilstrækkeligt at tage et generelt forbehold for tryk-/tastefejl i annoncen. Korrektionen bør derfor normalt anføres i slutsedlen, idet sælgeren i modsat fald svækker sin mulighed for at løfte bevisbyrden.