23948sdkhjf

Hvor kører autobranchen hen?

HVEM ER HVEM: Gitte Seeberg står i spidsen for en brancheorganisation, er der repræsenterer både forhandlere, værksteder og lakererier. Derfor har hun en helt særlig udkigspost, der gør hende i stand til at besvare det helt store spørgsmål.

UDGIVELSE Motor-magasinet udgiver i dag opslagsværket Hvem er Hvem i autobranchen. Et magasin på over 100 sider med profiler af de mest markante virksomheder i den samlede danske autobranche.

Hvem er Hvem rummer også redaktionelt stof. Blandt andet dette interview med Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Mindre polemik

Gitte Seeberg, hvor kører autobranchen hen?

- Ja, det er jo et rigtigt godt spørgsmål. Jeg vil gerne give tre svar til dette ene spørgsmål. For det første: Autobranchen lige nu er undergivet megen debat. Der kommer så mange politiske udmeldinger, der kan skabe en masse usikkerhed i branchen - og også blandt vores kunder. Jeg så gerne, at debattører var mindre polemiske og holdt sig til virkelige problemer. Mange udmeldinger har rod i spørgsmålet om, om der nu kommer et regeringsskifte eller ej - og hvad sker der så? Jeg er selvfølgelig tilhænger af debat, men jeg er modstander af, at man fører debat, der ikke er begrundet i fakta.

- Dernæst: Også autobranchen kører jo mod en grøn omstilling. Og at den vitterligt kommer, er jeg slet ikke i tvivl om. Den grønne omstilling kommer! Det er betinget af den generelle udvikling, og ikke mindst af, at Danmark jo skal leve op til internationale mål. Og det har stor indflydelse på vores branche.

Gitte Seeberg
  • Adm. direktør for AutoBranchen Danmark
  • Tidligere folketingspolitiker og EU-parlamentariker
  • 57 år, bosiddende i Holte
  • AutoBranchen Danmark er en Brancheorganisation, der repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier


- Og for det tredje: Et yderligere lag i vurderingen af fremtiden er jo alt dette med, om folk overhovedet vil købe biler også i næste årti og næste igen. Vil de eje eller ikke? Og her kan man jo komme med alle mulige bud, og ja, det er svært at forudsige, hvordan det hele udvikler sig.

- Men jeg er nu overbevist om, at mange også i fremtiden vil eje deres bil! Så det er det, jeg sigter ef-ter.

- Men debatten og ikke mindst den grønne omstilling får store konsekvenser for værkstederne og forhandlerne. Men biler bliver jo fortsat slidt, så for mig at se er eftermarkedet et område, hvor man fortsat vil tjene penge.

Et ekstraspørgmål: Hvad er det fedeste ved at være Gitte Seeberg - altså som adm. dir. for Autobranchen Danmark?

- Det fedeste? Det er utroligt spændende at være i en branche, hvor der sker så meget. Og at det er en branche med selvstændige forretningsdrivende, for hvem det er et levebrød. At være med til at hjælpe dem i dagligheden, dét er fedt. Det gør jeg og vi i AutoBranchen Danmark ved at videregive viden til politikerne, så de kan trætte de rigtige beslutninger.

Læs online-udgaven af Hvem er Hvem her:

Hvem er Hvem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253