23948sdkhjf

USA undersøger bilimports effekt på national sikkerhed

En undersøgelse af USA's bilimport kan i sidste ende føre til en indførelse af afgifter på importerede biler.

UDLAND Efter en opfordring fra USA's præsident, Donald Trump, har det amerikanske handelsministerium natten til torsdag dansk tid iværksat en såkaldt sektion 232-undersøgelse af den amerikanske bilimport.

Det oplyser handelsminister Wilbur Ross i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet vil undersøge, om landets import af biler og autodele påvirker den amerikanske nationale sikkerhed.

- Handelsministeriet vil gennemføre en grundig, fair og gennemsigtig undersøgelse af, om importen svækker vores nationale økonomi, og om den forringer den nationale sikkerhed, siger Wilbur Ross.

Kort forinden havde Trump sagt, at han havde bedt handelsministeriet om at overveje en sektion 232-undersøgelse.

- Kerneindustrier som biler og autodele er afgørende for vores styrke som nation, lyder det fra den amerikanske præsident.

Hvis ministeriet konkluderer, at importen udgør en risiko, så kan det give Trump et juridisk grundlag for at indføre afgifter på bilimport.

Ifølge Wall Street Journal overvejer Trump at indføre afgifter på helt op mod 25 procent på bilimport.

Trump har tidligere sagt, at amerikanske bilproducenter og mekanikere vil blive "meget glade" for resultatet af forhandlingerne om at reformere samarbejdet med Canada og Mexico i handelssamarbejdet Nafta.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

De nordamerikanske lande er stadig et stykke fra hinanden i forhandlingerne om Nafta-aftalen.

Blandet uenighederne er reglerne for bilproduktion. Her menes den igangsatte undersøgelse at kunne bruges til at lægge pres på Mexico og Canada.

Ifølge finansminister Steven Mnuchin kan forhandlingerne om en reformering af Nafta-aftalen trække ud indtil næste år. Trump har tidligere også truet med helt at forlade aftalen.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095