23948sdkhjf

A/C-chef udfordrer cykelhold

Per Flensted fra Dometic stiller 10.000 kroner på højkant til cykelholdet Tour de Four fra Assens, hvis de kan køre fra hans "knallert-kasse-bil" på strækningen Assens ti Fredericia.

DYST Det bliver med ekstra sved på panden, at cykelholdet Tour de Four fra Assens snart sætter sig på cyklerne for at køre til Skagen. Cykelholdet, der søger at skabe opmærksomhed og samle ind til velgørende formål, er nemlig blevet stillet 10.000 kroner i udsigt, men på visse betingelser.

På strækningen fra Assens til Taulov ved Fredericia skal holdet køre om kap med en APE50 - populært kaldet en ’knallert-kasse-bil’ - og for hver af de fem ryttere, der kommer over stregen først, vanker der 2000 kroner.

Bag den venskabelige dyst står direktør Per Flensted fra Dometic i Taulov.

- Jeg synes, at Tour de Four er et fantastisk initiativ, og selvfølgelig vil vi gerne støtte dem, men vi synes samtidig godt, at det kan gøres lidt sjovt. De skal ikke komme sovende til deres sponsorat, siger Per Flensted.

Sikker sejr for rytterne

Han har tidligere stillet nogle af sit firmas kendte kølebokse med vand til rådighed til cykelrytterne.

- De får selvfølgelig også en køleboks i år, for de får brug for vandet, når startskuddet først lyder, og knallert-kasse-bilen sættes i gear, siger direktøren, som selv har tænkt sig at sætte sig bag rattet i den lille vogn, som kører uden nummerplade og derfor er at regne for en knallert.

- Der skal gå meget galt, hvis ikke rytterne kører med sejren og 10.000 kroner. Knallert-kasse-bilen er ikke nogen turbomaskine, siger Per Flensted.

Kapløbet mellem Tour de Four og knallert-kasse-bilen finder sted den 31. maj. Starten går klokken 10 ved rådhuset i Assens og slutter hos Dometic på Nordensvej 15 i Taulov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097