23948sdkhjf

Dansk mekaniker til tops

Mekaniker fra Kolding vandt sølv ved Kia Skills World Cup.

HÆDER Kias europæiske mekanikere har opnået deres bedste resultater nogensinde ved Kia Skill World Cup 2018, hvor repræsentanter fra Frankrig og Danmark vandt henholdsvis bronze og sølv.

KIA Skills World Cup afholdes i Seoul i Sydkorea og promoverer teknisk dygtighed og sund konkurrence blandt kollegaer. Christian Revsgaard Hansen fra Danmark vandt sølv med en høj score i både den skriftlige prøve og elektronikprøven. Matthieu Chevillard fra Frankrig vandt bronze og scorede højt i både de skriftlige og de praktiske prøver. Konkurrencens guldmedalje blev vundet af Meng Lyu fra Kina.

Den danske sølvmedaljevinder arbejder til dagligt hos Autohuset Vestergaard i Kolding, klarede sig super godt i alle opgaverne. Det var meget krævende opgaver, deltagerne blev stillet over for, og der var hele tiden et tidspres, da alle opgaver skulle klares på tid. Training Coordinator hos KIA Danmark; Lars Frydenberg, som var med som Supervisor, fortæller:

- Christian var yderst professionel fra start til slut, og han var utrolig fokuseret på opgaverne. Han brillerede endda ved at klare selv den mest udfordrende opgave på den halve tid, mens andre deltagere måtte give op.

Deltagere fra 46 lande
58 mekanikere fra 46 lande deltog i årets konkurrence, som fandt sted i Osan Training Center i Seoul, hvor de i løbet af fire dage gennemførte en blanding af praktiske og skriftlige prøver. I prøverne fik deltagerne point inden for områderne motor, undervogn og elektrisk reparation. Som en del af rejsen besøgte deltagerne også Kias produktionslinje på hightech-fabrikken i Hwaseong , hvorefter de kunne opleve koreansk kultur og historie på en rundtur i Gyeongbok paladset.

Fred Sihler, som er Vice President After Sales hos Kia Motors Europe, var tilfreds med europæernes indsats.

- Det er dejligt at se vores europæiske kollegaer konkurrere med de bedste Kia-mekanikere fra hele verden og levere vores bedste resultater nogensinde som region. Eventen fremmer en følelse af samhørighed blandt deltagerne, og det skaber en venlig atmosfære, hvor kollegaerne kan lære af hinanden og presse sig selv til at opnå endnu større teknisk dygtighed.

Nogle uger forud for 2018-udgaven af Kia Skill World Cup blev de europæiske mekanikere belønnet for deres sejr i de nationale konkurrencer med en "Board of Winners"-rejse til Wien i Østrig.

Udover at deltage i en særlig "Skill World Cup"-workshop, hvor de fik nogle gode råd til, hvordan de kunne få succes i Seoul, fik deltagerne nogle sjove oplevelser med teambuilding-øvelser og køretræning for specialister på Driving Camp Pachfurth.

- Board of Winners-eventen var en god forberedelse til konkurrencen i Seoul. Mekanikerne fik praktiske råd og tips om, hvad de kunne forvente ved Skill World Cup, og de morede sig med at bygge sæbekassebiler i teams og deltage i sikkerhedsrelateret køretræning for specialister, siger Fred Sihler. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141