23948sdkhjf

Accept Auto i god gænge

Mangeårigt bestyrelsesmedlem Jørgen C. Jensen hyldet ved sin udtræden af bestyrelsen hos de frie værksteders leasing- og finansieringsselskab.

SELSKABSNYT Det går fint og fremad for finansieringsselskabet Accept Auto A/S, der 1. maj 2018 afholdt årets ordinære generalforsamling på Trinity Hotel & konferencecenter i Fredericia.

Accept Auto blev etableret i år 2009 og har dermed eksisteret i snart 10 år. Efter de første års indkøringsfase midt i en stor finanskrise har selskabet de senere år vist særdeles positive takter. Ifølge Proff.dk var årets resultat 2,059 mio. kr. før skat i 2017 i det Horsens-baserede selskab, der har meget god soliditetsgrad (85,6 pct.), afkastningsgrad (17,6 pct.) og likviditetsgrad (673,7 pct.). Selskabet servicerer fremdeles den såkaldt frie ikke-mærkedel af bilbranchen i form af attraktive finansieringsløsninger målrettet brugtvognsforhandlere og værksteder.

- Med snart 10 år på bagen er vi ikke længere helt nye, og vi har i dag etableret os bredt i branchen, siger direktør i Accept Auto, Palle Hjørringgaard. Han fremlagde endnu en solid årsrapport til godkendelse på generalforsamlingen.

Vagtskifte i bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Jørgen C. Jensen trådte på generalforsamlingen af som bestyrelsesmedlem. Jørgen C. Jensen har været medlem af bestyrelsen siden selskabets opstart. Som afløser blev valgt Bo Krogså, 3B Biler ApS. Bestyrelsen tæller desuden Jan Christoffersen, Tappernøje Auto ApS, Max Hartwig, Hartwig Motor ApS, Leif Petersen, Motorgården Værksted ApS og som formand for selskabet Erik Rasmussen, Direktør i Dansk Bilbrancheråd.

Erik S. Rasmussen overrakte Jørgen C. Jensen en erkendtlighed samt en stor tak for indsatsen gennem årene.

- Jørgen har altid været mand for at anskue tingene med konstruktive øjne, og det er blandt andet på grund af Jørgens indsats, at Accept Auto står på et solidt fundament i dag - sagde Erik Rasmussen.

Efter generalforsamlingen var der middag for hele forsamlingen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078