23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Automechanika for 25. gang

Verdens største autotekniske messe - denne gang inklusiv dæk-messe - fejrer jubilæum til september i Frankfurt.

MESSE Automechanika Frankfurt, verdens førende messe for det automotive eftermarked, finder sted for 25. gang i år, og for første gang side om side med dæk-messen Reifen. Messe Frankfurt har besluttet at markere anledningen ved at lancere et kundeprogram til messen. I 2018 vil besøgende fra dækforhandlere og værksteder kunne se frem til mange ekstra tilbud og services. De besøgende kan også drage fordel af et omfattende støtteprogram med fokus på dæk-service og reparation, lover Messe Frankfurt.

Dækindustrien gennemgår radikale ændringer. Et stigende antal dækforhandlere tilbyder også bilservice, ligesom bilforhandlere øger deres sortiment inden for dæk. I denne situation vil den nye messe-duo, Automechanika og Reifen, fra 11. til 15. september 2018 tilbyde store synergier for besøgende fra værksteder, industrien og grossisterne.

Insider-program

- Vi investerer i dæk og dæk-services, fordi det er et felt, der hører hjemme i Frankfurt. Med dette insider-program inviterer vi dækforhandlere til at komme og opleve Automechanika og messens uovertrufne produktsortiment live og personligt. For værkstederene er dette kundeprogram en form for tak for næsten 50 års loyalitet. Vi er glade for at fejre messens 25. udgave sammen, siger Olaf Mußhoff, direktør for Automechanika Frankfurt.

Udtalelsen faldt, da Messe Frankfurt forleden havde indkaldt nordiske motorjournalister til pressemøde på Hotel Scandic Continental i Stockholm her fire måneder forud for messen i Tyskland.

Pakke

De, der deltager i Automechanikas insider-program, vil kunne drage fordel af en all-inclusive pakke til messebesøget. Det inkluderer blandt andet gratis adgang til Automechanika Frankfurt og Reifen hver af messedagene, gratis rejse til og fra messen med lokal offentlig transport (RMV) og garderobe service.

Helt ny hal 12

Nyt er det også, at Reifen bliver at finde i en helt ny hal 12 på 33.600 kvadratmeter, som netop nu er under opførelse. Det bliver den største og mest moderne udstillingshal på vestsiden af udstillingsområdet.

Reifen kommer til at foregå i umiddelbar nærhed af Body & Paintwork, Classic Cars, Vehicle Care og hele værksteds-arealet, som dækker 70.000 kvadratmeter i hal 8, 9 og 11.

Hal 12 kommer også til at huse nyskabelsen Classic Cars samt bilvask og bilpleje.

Tunge køretøjer

En anden nyhed er, at messen inviterer start-ups til at præsentere deres ideer over for beslutningstagere i den automotive branche. Der bliver dagligt præsentationer på to scener.

Automechanika rummer også denne gang Truck Competence med over 1000 udstillere samt eksempelvis Automechanika Academy og Conference ConnectedMobility den 13. september.

133.000 besøgende

133.000 fagfolk fra 170 lande gæstede sidste udgave af Automechanika i Frankfurt i 2016.

Også i år ventes 133.000 besøgende fra 170 lande, heraf de 80.000 fra udlandet.

Indtil videre har 4843 udstillere fra 76 lande meldt deres ankomt, heraf 4109 fra udlandet, til Automechanika. Men Olaf Mußhoff tror, at man når over 5000 inden september.

Messe Frankfurt er verdens største messearrangør med egne messe-faciliteter. I 2017 gennemførte Messe Frankfurt 134 messer verden over.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.162