23948sdkhjf

IT-selskab tilfreds trods millionminus

OmniCar årsregnskab viser fordoblet omsætning, kundevækst og et minus på 4,5 millioner kroner.

SOFTWARE Leverandør af IT-løsninger til bilindustrien, børsnoteret OmniCar har offentliggjort sit 2017-regnskab. Trods millionunderskud er den adm. direktør tilfreds:

- OmniCar står stærkere i dag end nogensinde. Vores software bliver hele tiden optimeret, og vi har allerede bevist, at vi er i stand til at skabe stor værdi for vores kunder, som hver dag tæller flere og flere," siger Claus T. Hansen.

OmniCar har udviklet en softwareløsning SAM (Service Agreement Manager) til bilforhandlere og værksteder, der er designet til automatisk håndtering af mersalg og serviceaftaler. Softwaren hjælper ifølge OmniCar forhandleren med at håndtere og sælge langt flere serviceaftaler end før.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at der hver måned kommer op mod 100 nye forhandlere på OmniCars platform, og samtidig er værdien af de serviceaftaler, som forhandleren sælger gennem OmniCars løsning, højere end forventet. Resultatet ses blandt andet ved, at OmniCars omsætning er steget fra næsten 6 millioner DKK til over 11 millioner DKK alene sidste år.

Minus efter planen
Resultatet for 2017 blev et minus på 4,5 mio. kr. Claus T. Hansen forklarer, at det er helt efter planen.

- Vi er et selskab i vækst, som hele tiden investerer i både at udvikle vores digitale platforme og på at investere i, at vi har en distributionskraft, der kan modsvare efterspørgslen.

Direktøren oplyser, at strategien for 2018 er på plads. Blandt andet introducerer OmniCar nye abonnementsløsninger, ligesom softwaren vil komme til at favne endnu bredere og vil i 2018 også understøtte erhvervsbiler og motorcykler. Derudover introduceres OmniCars software for Sverige og Norge.

- Vores vision er helt klar. OmniCar skal være et globalt firma, der leverer service management software for at hjælpe virksomheder med at skabe loyale og rentable kunder. Det er ambitiøst, men jeg er overbevist om, at det vil lykkes inden 2020. Det kræver hårdt arbejde og et stærkt hold. Men alt det har vi på plads, siger Claus T. Hansen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235